23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Byudvikling er ikke for de få

Indbyggertallet i København vokser med 10.000 personer hvert år. Det giver udfordringer for bosætningen og antallet af boliger, men så sandelig også for infrastrukturen.

Derfor var det et skridt i den rigtige retning, da startskuddet til den nye Sydhavnsmetro blev taget i sidste uge.

Fem nye underjordiske stationer føjer sig i 2024 til Cityringen og de eksisterende metrolinjer, og dermed får københavnerne endnu en grund til at lade bilen stå og bruge den offentlige transport - og forhåbentlig letter det lidt af presset fra det i forvejen hårdt pressede københavnske vejnet.

Men det er ikke bare infrastrukturen, som får et løft. En metro vil gøre det mere attraktivt at bo i den københavnske Sydhavn. Det vil selvfølgelig kunne mærkes på boligpriserne, som kan påvirkes i positiv retning.

Det er godt for de nuværende boligejere, men omvendt må Sydhavnen heller ikke blive et sted, hvor folk med mellemindkomster, pensionister og studerende ikke har råd til at bo. For det er i høj grad sådan indbyggersammensætningen er i dag i visse dele af Sydhavnen.

Det kan dog ikke fjerne det faktum, at den kommende Sydhavnsmetro og Cityringen, som åbner næste år, bliver til gavn for alle i København.

Men Københavns Kommune har et stort ansvar. Den skal sikre, at der fortsat bygges almene boliger i bydelen - og for så vidt resten af København - så hovedstaden ikke bliver de riges klub. Det er godt med byudvikling, men det må ikke blive for de få.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094