23948sdkhjf

Sætter du strøm til bilen?

Danskerne vil gerne køre elbil til og fra arbejdet, men der er store forskelle på, hvor der er flest elbilister

Danskerne sætter gerne strøm til deres kørsel. Hele 51 procent af dem, der pendler til arbejde i bil, vil købe en elbil eller opladningshybridbil, hvis det samlet set ikke var dyrere at køre i elbil eller opladningshybridbil i forhold til en tilsvarende konventionel bil.

Det skrev Licitationens søstermedie Motor-magasinet tidligere på året på baggrund af en undersøgelse foretaget af YouGov for brancheorganisationen Dansk Elbil Alliance.

Ifølge undersøgelsen mener 73 procent af danskerne, at politikerne skal gøre en særlig indsats for at fremme elbiler, også selvom det koster penge. I en lignende undersøgelse fra 2014 var tallet 66 procent.

I Danmark er der lidt over 2,4 mio. personbiler, som har privat bruger. Kun 6.300 af disse er elbiler, hvilket svarer til, at der er 2,6 elbiler pr. 1.000 personbiler i Danmark, skriver Danmarks Statistik.

I 1. kvartal 2018 blev der ifølge Motor-magasinet solgt 1.067 el- og hybridbiler, hvilket er næsten ligeså mange som i hele 2017, hvor tallet var 1395.

Nordsjælland topper
Kommunerne Gentofte og Rudersdal ligger med 10 elbiler for hver 1.000 personbiler i top på listen over kommuner med flest elbiler med privat bruger pr. 1.000 personbiler.

Nordsjælland topper generelt listen over landsdele med relativt flest elbiler pr. 1.000 personbiler.

Der er også relativt mange elbiler på Samsø og i Dragør. I absolutte tal er det dog ikke mange elbiler, det drejer sig om.

I alt kører der 16 elbiler rundt på Samsø - ud af en personbilpark på 1.773. Det giver 9 elbiler pr. 1.000 personbil med privat bruger.

I Dragør drejer det sig om 34 elbiler ud af 6.228 personbiler med privat bruger svarende til 5,41 elbiler pr. 1.000 personbiler. Til sammenligning drejer det sig om henholdsvis 314 og 265 elbiler i Gentofte og Rudersdal.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125