23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Uhørt skandale på sygehusbyggeri

Byggeriet af det nye Herlev Hospital er endt i en skandale af uhørte dimensioner, og bør som det allermindste føre til mørkerøde ører hos de implicerede parter, ingen nævnt, ingen glemt.

Det vidner om total mangel på styring, overblik og planlægning, samt en eklatant mangel på samarbejdsvilje. Flere store forsinkelser og overskridelser af budgettet, som nu ganske givet ender i at reserver bruges op, og en sparerunde skal iværksættes for at få enderne til at hænge sammen.

Hvordan kan det gå så galt i en dansk byggesektor, der ellers arbejder ganske seriøst med nye samarbejdsformer, tidlig involvering, et nyt aftalegrundlag AB18, som satser på samarbejde fra start, og på papiret professionelle byggevirksomheder?

Svaret må nok findes i en kombination af stor travlhed i branchen og mangel på en kompetent ledelsesstruktur i byggefasen. Det er også et byggeri, der ikke er projekteret igennem inden det er gået i gang. Når buen spændes for hårdt, og der opstår mange problemer, så ender det med krigsstemning og mudderkast på byggepladsen, og sidstnævnte fører bestemt ikke til noget godt. Sprogbarrierer og forskellige kulturer, som ikke hjælpes til at samarbejde, gavner heller ikke.

Det er ikke første gang, at Herlev Hospital har været ramt af skandaler. Da hospitalet blev færdigt i 1976, var det blevet fem gange dyrere end budgetteret og de øverste etager kunne ikke tages i brug.

Når vi nu er ved øverste etage, så er det måske fortsat den, der ikke virker?

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156