Danske arkitekter skal arbejde med deres åbenhed

Mange arkitektvirksomheder har fået øjnene op for fordelene ved et tættere samarbejde med den mere industrielle del af byggebranchen - for at lette arbejdsgange og få en bedre økonomi ind i projekterne.

Men mange arkitekter føler sig til gengæld ikke som en del af byggeprocessen, påpegede den britiske arkitekt Andrew Waugh, der har specialiseret sig i træbyggeri, i går om sine især britiske kolleger i Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Arkitekter er også en del af problemet, fordi de i kraft af uddannelse og egen faglige selvforståelse ikke føler sig som en del af den øvrige byggeproces, hvor der i dag er tættere forbindelser mellem fagene, sagde Andrew Waugh, da Licitationen - Byggeriets Dagblad mødte ham på årets Building Green-messe i Forum i København.

God relation er centralt
Kreativ direktør hos JJW Arkitekter Katja Viltoft og formand for Danske Arkitektvirksomheder kan ikke helt genkende det billede fra den danske arkitektbranche

- I en dansk sammenhæng er det helt centrale en god relation mellem arkitekt og bygherre. Hvis der ikke på begge sider af bordet er et ønske om at gå foran, også på det grønne område, så kan man aldrig som arkitekt gøre det alene. Og jeg kan ikke genkende fra den danske virkelighed, at arkitekter skulle være afkoblet den øvrige byggeproces. Som danske arkitekter er vi vant til at samarbejde med både modulbyggere og elementleverandører, siger Katja Viltoft til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Hun understreger også et tæt samarbejde med entreprenører, der er blevet tættere de seneste år.

- Danske arkitekter bruger meget tid på at finde de bedste løsninger sammen med de udførende; for eksempel hvor meget man bør lave på fabrikken, og hvor meget og hvordan det skal samles på stedet, siger Katja Viltoft.

Hun kan til gengæld godt genkende det med, at alle helst vil bruge det, de kender i forvejen.

- Det gælder bygherre, rådgiver og entreprenører. Og det er vores udfordring. Og jeg oplever, at arkitekterne er frontløbere. Vi har en naturlig trang til at afprøve nye muligheder, og vi er dybt fascineret af løsninger, der er mere bæredygtige og kan give andre muligheder, tilføjer hun.

Låst i egen designopfattelse
Hun påpeger dog, at det langt fra er hver gang, arkitekter kommer igennem med ideerne:

- Her skal der være nogle frontløberprojekter, hvor alle kan se, at det gik godt. Og her er der behov for, at nogle af de store bygherrer, kommunerne og de store pensionskasser viser vejen. For når de har vist det, så tænker markedet, at der åbenbart noget, der er kommet for at blive, siger Katja Viltoft til Licitationen.

Thomas Snog, kreativ direktør og leder af rådgivervirksomheden AIs arkitektafdeling, kan på nogle punkter godt genkende den britiske arkitekts provokerende udfald mod sin egen branche:

- Det er måske mere udtalt i England, men jeg er på mange måder meget enig i Andrew Waughs analyse: Vi bliver som arkitekter nødt til at forholde os mere til ingeniørerne, byggeindustrien, entreprenørerne og ikke mindst at sætte os ind i, hvordan den finansielle case omkring et byggeri er skruet sammen.

Thomas Snog er derfor en stor fortaler for, at arkitekter skal lære at slippe deres projekter på det rigtige tidspunkt.

- Vi skal lære at skabe et frirum, som de kommende brugere eller beboere kan arbejde videre med. Og her har Andrew Waugh ret i, at vi som arkitekter er skolet i at tegne ALT - efter den modernistiske Arne Jacobsen-tradition, hvor arkitekten tegner alt fra hus over møbler til bestik. Og det er jo en meget tvangsagtig designtradition. Hvis vi derimod skal skabe udvikling, skal vi lære at slippe tingene fri. Arkitekten skal ikke blive ved med at holde på sine domæner, siger Thomas Snog.

Hans pointe er derfor klar:

- Hvis man som kommende bruger af et byggeri ikke får lov at bestemme en skid selv, så bliver man heller ikke aktiv. Har man til gengæld efterladt nogle frirum, møder man måske sin nabo og aftaler at etablere en grøntsagshave - og så kan det rulle derfra, siger Thomas Snog.