Det professionelle projektbyggeri runder en milepæl på 100 mia. kr. i 2018. Det forudser Byggefakta A/S med rapporten "Trends for Byggebranchen Q3 2018", som opjusterer forventningerne fra andet kvartal med knap 4 mia. kr.
Byggesummen på 100 mia. kr. svarer til en fremgang på 26 procent fra 2017. Det skyldes især et rekordhøjt niveau hos de private bygherrer, som forventes at stå for 67,2 mia. kr. i år. Det skyldes ikke mindst områderne nybyggeri og renovering, hvor de private bygherrer igangsætter projekter for 8,5 mia. kr. mere end i 2017.
- På bare fem år har de private bygherrer mere end fordoblet deres investeringer, fra knap 27 mia. kr. i 2013 til hele 67 mia. i 2018. Det er altså en fremgang på 40 mia. kr., siger adm. direktør Thomas Bejer-Andersen fra Byggefakta A/S.
Boligbyggeriet fortsat højt
Kommunerne forventes ligeledes til at have høj byggeaktivitet 2018 med en fremgang på hele 24 procent i forhold til 2017. Derimod går regionerne og staten væsentligt tilbage i forhold til den seneste prognose, hvilket skyldes flere udsatte projekter.
Private bygherrer sætter milliardrekord
Anlægsbyggeriet er næsten fordoblet på et år, så området i år står for 60 procent af det professionelle projektbyggeri sammen med boliger