23948sdkhjf

Et nyt Amagerbrogade prydet med fynske træer

Kortegaard Planteskole, som selv producerer sine træer, har været med til at gøre Amagerbrogade smukkere og grønnere - på bæredygtig vis

Ikke færre end 91 træer med en højde på fem meter er det blevet til, og da samtlige træer til projektet har været dyrket på firmaets egen planteskole, er træerne fuldt akklimatiserede til de nye omgivelser på Ny Amagerbrogade.

Positivt CO2-aftryk
For at få sidstnævnte grønne fornøjelser til at passe optimalt ind i resten af forandringerne, og for at vælge de helt rigtige træer, havde man brug for en erfaren planteskole, hvor fagligheden er i top. Valget faldt på Kortegaard Planteskole, som ikke bare leverer, men også producerer træer, og sætter en ære i, at CO2-regnskabet skal give plus. Jørn Jørgensen, som er indehaver af Kortegaard Planteskole, fortæller om
Amagerbrogade-projektet:
- Når man har valgt os, skyldes det blandt andet, at vi er erfarne og har en høj faglighed, så vi meget kvalificeret kan rådgive om, hvilke træer, der egner sig til at plante hvor. Og så efterlader vi ikke noget negativt CO2-aftryk, da vi er en lokal producent og derfor belaster miljøet minimalt.

En komplet pakke
Kortegaard Planteskole er ofte aktører på tilsvarende projekter, hvor træerne som i tilfældet på Amagerbrogade er udvalgt 2-3 år, før de plantes.
- Dette sikrer, at bygherren får præcis det plantemateriale, der ønskes til et givent projekt og en sikker levering direkte til plantehullet - samt minimal risiko for transportskader, forklarer Jørn Jørgensen.
Med andre ord får bygherren fra Kortegaard Planteskole hele pakken. Det vil sige træerne, fra de produceres til de transporteres, løftes og plantes. Kortegaard Planteskole har egen kran og løftegrej, hvilket reducerer risikoen for problemer relateret til de sidste faser af arbejdet.

FAKTA


Kortegaard Planteskole A/S har produceret og leveret 91 nordiske, hjemhørende træer til Ny Amagerbrogade
Virksomheden har også leveret træer til eksempelvis Skibakken på Amagerforbrændingen og Axel Towers
P.t. arbejder Kortegaard Planteskole på et projekt på Herlev Ny Hospital, hvor op til 10 meter høje træer med kran skal henover hospitalsbygningen og ind i gårdrummene

Artiklen er en del af temaet AMAGERBROGADE.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079