23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om nye anlægsprojekter i Billund og Grindsted

REGION SYDDANMARK

GRINDSTED

Helhedsplan for bymidte
Byrådet har den 19. juni 2018 behandlet en anlægsbevilling og en samlet procesplan for en strategisk helhedsplan for Grindsted bymidte.

Billund Kommune er i samarbejde med eksterne rådgivere klar til at sætte projektet i gang. I den anledning er en organisering af projektet udarbejdet og en beskrivelse af hvilken rolle og funktion Bymidteforum skal have.

Teknik- og miljøudvalget har godkendt organiseringen og anbefaler overfor økonomiudvalget, at organiseringen af projektet strategisk Helhedsplan for Grindsted godkendes, samt at der meddeles et rådighedsbeløb til disponering på 400.000 kr. af de tidligere frigivne projektmidler til Bymidteforum til mindre eksperimentprojekter i Grindsted som en del af den strategiske helhedsplan for Grindsted.

BILLUND

Turismeområde ved Østerbyvej
Billund Kommune har et udviklingsperspektiv for et område ved Østerbyvej.

Kommuneplanen har en målsætning om, at Trekantområdet skal fastholdes som det mest besøgte turistområde i Danmark (uden for Hovedstadsområdet) med turistattraktioner. I Billund Kommune er

børn, leg, læring og underholdning vigtige i udviklingen af Billund by som Børnenes Hovedstad. Derfor skal udviklingen af turismen her indeholde to kodeord: familieturisme og kvalitet.

Turismeområdet ved Østerbyvej ligger helt op til kommunegrænsen mod Vejle Kommune.

Udviklingsperspektivet herfor skal sikre en kvalitativ og hensigtsmæssig udnyttelse af området og være med til at skabe overskuelige turismeområder, som er indbydende og nemme at orientere sig i.

Udviklingsperspektivet giver mulighed for, at området kan anvendes til 2-4 større attraktioner, som f.eks. forlystelsespark med tilknyttet overnatning.

Perspektivet har været i tidlig høring på baggrund af en konkret forespørgsel om opførelse af byggeri i op til 80 m.

Økonomiudvalget og senere Byrådet skal godkende projektet først.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|