23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om nye byggeprojekter i Aarhus, Grundfør og Grindsted

REGION MIDTJYLLAND

AARHUS

Ny højhusbebyggelse
KPC har på vegne af Hotel Comwell og ejer I/S Lorenzen Ejendomme anmodet om, at der bliver udarbejdet en lokalplan for udvidelse af Hotel Comwell.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for en højhusbebyggelse i op til 16 etager, at sikre en sammenbygning mellem eksisterende og nyt højhus, at skabe en central ankomstplads mellem City Tower og det nye højhus samt at etablere en stibro over baneterrænet. Dette skal medvirke til skabe større mobilitet mellem bydelene.

Lokalplanområdet har et areal på 4.080 m2, hvoraf 360 m2 udgør arealudlæg til stibro. Området ligger i byzone.

Lokalplanen er omfattet af højhuspolitikken, og der er udarbejdet miljøvurdering.

Byrådet skal i dag tage stilling til om lokalplanen samt tillæg skal godkendes.

GRUNDFØR

Boligområde
Byrådet skal i denne sag tage endelig stilling til "Forslag til lokalplan nr. 381 - Boligområde ved Herstvej i Grundfør".

Formålet med lokalplanen er at sikre, at ny boligbebyggelse placeres og udformes, så den tilpasses landsbykarakteren i Grundfør. Lokalplanen sikrer desuden, at der i forbindelse med realiseringen af planen anlægges grønne områder, stiforbindelser og et regnvandsbassin i området.

Lokalplanen skaber de planmæssige rammer for udvikling af et nyt boligområde med åben-lav bebyggelse med 10 parcelhusgrunde og et område til enten syv tæt-lav boliger eller fire parcelhusgrunde.

Grundstørrelserne til åben-lav varierer fra 706 m² til 1129 m², mens grundstørrelserne for tæt-lav varierer fra 369 m² til 567 m². Lokalplanen fastlægger desuden placeringen af områdets veje, stier og fælles friarealer.

REGION SYDDANMARK

GRINDSTED

Renovering af køkken
På baggrund af renoveringen af Fynsgade Plejecenter, som projekteret i masterplanen for ældreområdet, er opstået et behov for også at foretage renovering af plejecentrets køkken, herunder udskiftning af dele af maskinparken i køkkenet.

Dette er ikke medtaget i det oprindelige budget for masterplanen, og økonomiudvalget og derefter byrådet skal derfor tage stilling til, om masterplanen skal tilføres yderligere 2 mio. kr. til renoveringen af køkkenet.

GRINDSTED

Totalrådgivning
Til brug for totalrådgivning, samt øvrige omkostninger i forbindelse med udredning og projektering ved masterplantiltag ved Fynsgade Plejecenter, Engbo og Hejnsvig Plejecenter skal økonomiudvalget og byrådet godkende frigivelse af 1,8 millioner kroner. De 1,8 millioner kroner er indeholdt i budgettet for "Masterplanen for Social og Sundhed" og derved finansierede.

Dette omfatter også andel af intern projekthåndtering og ekstern rådgivning ved etablering af demensboliger ved Billund Plejecenter.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|