23948sdkhjf

Nyt udbud: Skab en by til vandet

Randers’ ny bydel skal være bæredygtig, have plads til både nye boliger og erhverv og samtidig beskytte byen mod stormflod

Randers Kommune og Realdania udbyder nu et parallelopdrag. Tre ekspertteam udvælges til at give deres bud på en visionær udviklingsplan for Byen til Vandet.

Byen til Vandet er Randers byråds’ ambitiøse vision om byudvikling, der skal udvikle midtbyen ved Gudenåen og Randers Fjor, og visionen kan realiseres, fordi Randers Havn flytter ud på nye, bedre arealer sydøst for den nuværende havn.

Når det sker, vil havnen etapevis efterlade store arealer, der sammen med andre ubebyggede arealer på i alt ca. 58 ha kan anvendes til attraktiv byudvikling i den unikke flodnatur.

- Der er et stort potentiale i at styrke forbindelsen mellem Randers by og fjorden omkring. Samtidig har byen også en række udfordringer, når det gælder trafik og risiko for oversvømmelser - både fra regnvand og vand fra fjorden, siger projektchef i Realdania Mikkel Suell Henriques i en pressemeddelelse.

Samlede løsninger
Realdania har tidligere støttet projektet i forbindelse med en scenarieundersøgelse, der blev udarbejdet i 2015, samt yderligere forundersøgelser. Næste fase i samarbejdet bliver parallelopdraget om udviklingsplanen, som skal udarbejdes i tæt samspil med berørte aktører samt det nyligt nedsatte borgerforum.

Derudover vil der i parallelopdraget blive tilknyttet et advisory board med særligt udvalgte eksperter.

Udviklingsplanen skal finde samlede løsninger på byudvikling, stormflodsbeskyttelse, bedre forbindelser fra midtbyen til vandet mv. Planen skal derfor både være fleksibel og robust for at sikre en strategisk linje i byudviklingen over de næste årtier. Derudover skal udviklingsplanen tage udgangspunkt i en realiserbar, afbalanceret økonomimodel, hvor de samlede udgifter dækkes af indtægter fra byggeretter.

Unik løsning
- Vi skal ikke gå efter at kopiere andres succes, for Randers er sin egen. Det skal vi udnytte til at tilbyde en ny vare på hylden. Byen til Vandet er visionen om at løse flere udfordringer på én gang: Trængsel på vejene, behovet for klimatilpasning samt løbende udflytning af en aktiv havn i kombination med ønsket om byudvikling. Når vi tænker det hele sammen, kan vi få mere ud af de nødvendige investeringer, som skaber værdi på mange måder og niveauer, udtaler Claus Oman Jensen, formand for Udviklingsudvalget i Randers Kommune, i pressemeddelelsen.

Forventet tidsplan
Arbejdet med et program for parallelopdraget og betingelserne går nu i gang. Fra januar til februar 2019 forventer Randers kommune at gennemføre prækvalifikation, udbud og valg af tre ekspertteam. I foråret 2019 gennemføres parallelopdragets fase 1. Efter input fra advisory board og borgerforum bedømmer dommerkomiteen de tre forslag og udvælger den bedste udviklingsplan til færdiggørelse i fase 2 over sommeren 2019. Randers kommune forventer at kunne offentliggøre den færdige udviklingsplan i efteråret 2019.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157