REGION MIDTJYLLAND
JEBJERG
Rekreativt område
Skive Byråd har vedtaget lokalplan nr. 291 - et område til boliger og rekreative formål i Jebjerg endeligt.
Lokalplanen er udarbejdet, da en gruppe borgere i Jebjerg ønsker at købe et større landbrugsareal, der grænser op til byparken mod vest centralt beliggende i Jebjerg og anvende dette til rekreative formål og til eventuelt at udvide den eksisterende bypark og/eller de nærliggende udendørs idrætsfaciliteter i fremtiden.
TRANEBJERG
Udstykning
Forslag til lokalplan nr. 86 - Boligkvarter Nord for Ålebækken, har været i høring, og nu skal udvalget for teknik og miljø i Samsø Kommune på onsdag tage stilling til, om lokalplanen skal vedtages endeligt.
Lokalplanen muliggør udstykning af fem grunde fra matr. nr. 58c og fire grunde fra matr. nr. 5b begge Brundby By, Tranebjerg, sikrer et rekreativt grønt areal med plads til etablering af en offentlig sti og muliggør etableringen af et parkeringsareal.
REGION SYDDANMARK
ODENSE
Nedrivning
Ejeren af Buchwaldsgade 51 i Odense har søgt Odense Kommune om tilladelse til at nedrive alle fire bygninger på ejendommen for at få mulighed for at opføre nye etageboliger på arealet.
By- og kulturudvalget beslutter på tirsdg, om skal der meddeles nedrivningstilladelse.
REGION HOVEDSTADEN
ALBERTSLUND
Belysning
Albertslund Kommune investerer i en modernisering af belysningen i tunnelen under Roskildevej ved Herstedlund skole.
Miljø- og byudvalget valgte forleden en model, som omfatter en LED skinne i loftet til indirekte belysning og dagslysinstallation i form af store lysende plader i loft. Dertil kommer dag- og natstyring af begge dele, tryghedsskabende belysning af stiforløb før og efter tunnelen, styring af lamper og projektører og effektbelysning.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Jebjerg, Tranebjerg, Odense og Albertslund