23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Forsinkelser koster på hospitalsbyggeri

Projektdirektør på Herlev Hospital mener, at meromkostninger som følge af forsinkelser kan holdes inde for reserverne

Det er ikke omkostningsfrit, at byggeriet af akuthuset og kvinde/barn-afsnittet på Herlev Hospital er yderligere omtrent seks måneder forsinket.

Region Hovedstadens projektdirektør for Nyt Hospital Herlev, Connie Barfod, erkender, at der som følge af forsinkelserne er nogle meromkostninger - blandt andet til at holde byggepladsen kørende i længere tid.

- Det er klart, at det koster nogle penge, og det er der afsat reserver til, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Så det kan afholdes inden for reserverne?
- Det er vores forventning, fortsætter Connie Barfod, som ikke ønsker at komme reservestatussen nærmere.

Ifølge en kvartalsrapport for 1. kvartal 2017 har reservepuljen oprindelig udgjort 378 mio. kr. i 2009-priser.

Uvished om entreprenørkrav
Connie Barfod fremhæver derudover, at der, i og med at entreprenørerne først for nylig har fået den opdaterede udførelsesplan, ikke er overblik over deres eventuelle krav.

- Der er sat et beløb af. Det, forventer vi, holder, siger hun og afviser, at der er udsigt til, at budgettet skal hæves.

Så det er stålsat?
- Der er aldrig noget i byggeriet, der stålsat, siger hun.

Budgettet for akuthuset samt kvinde/barn-afsnittet er ifølge kvartalsrapporten for 2. kvartal 2018 på 1,3 mia. kr. i 2009-priser.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.17