23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Materielgårdene kræver fleksible maskiner

En kommunal entreprenørgård skal løse mange forskellige opgaver. JCB har et bud på en maskine, som netop denne type arbejdsplader har gode erfaringer med

Der er stor forskel på den type maskine, som en entreprenør skal bruge og så på de opgaver, man skal løse i en materielgård. Entreprenøren har gerne flere forskellige maskintyper til at løse den enkelte type opgave, mens entreprenørafdelingen eller materielgården skal løse flere typer opgaver, helst med den samme maskine. En af de maskiner, der er udviklet til netop denne type alsidige opgaver, er JCB’s Hydradig, der kom for snart et par år siden, og som verden over går en sejrsgang.

Den kan det hele
Det gør den, fordi den langt hen ad vejen moderniserer begrebet hjulgraver og til dels rendegraveren - og dem er kommunerne i forvejen storbrugere af.

En Hydradig er af et mere moderne tilsnit, og har hjulgraverens fordele, men med et væsentligt forbedret udsyn og et meget lavt tyngdetungt. Motoren er nemlig flyttet ned mellem hjulene.

Nicolaisen & Larsen A/S har oplevet stor efterspørgsel på maskiner som kan udføre alsidige opgaver.

- Helt konkret oplever vi at større virksomheder og offentlige kunder efterspørger maskiner som kan udføre mere end én type opgave. Tidligere var de enkelte maskiner tilknyttet sæsonprægede opgaver, mens man i dag bruger den samme maskine hele året rundt, siger produktchef Ole Skovsgaard Daniel.

JCB Hydradig blev samme år som lanceringen - i 2016, kåret som bedste nyhed på Agromek med begrundelsen:

- Prisudvalget lægger vægt på, at der er tale om en gravemaskine, som kan bruges til rigtig mange formål, blandt andet fordi den kan dreje på begge aksler og derfor er meget manøvredygtig. Den vil have nemt ved at komme ind og arbejde, hvor adgangsforholdene er trange."

Ny teknologi
JCB Hydradig er netop nytænkning og ny teknologi. En hjulgraver der fra start er opbygget som sådan, med fokus på udsyn, mobilitet, manøvredygtighed og stabilitet. I Hydradig’ens hjemland England er den kendt under navnet "Tool-carrier", altså en stor redskabsbærer.

Og det navn rammer plet, en maskine der er alsidig og kan bruges til utallige opgaver, grave, læsse, løfte, nedbryde, stable, klippe, og meget mere.

Fortæller om erfaringerne
Denne alsidighed har Skanderborg Kommune også konstateret, som har opnået store besparelser ved denne type maskine. Disse erfaringer kommer nu andre kommuner til gode, da der i næste uge bliver afholdt et arrangement omkring JCB Hydradig, hvor Skanderborg kommune vil præsentere en case-story omkring deres brug af Hydradig’en.

- Skanderborg Kommune har set mulighederne i vores Hydradig og har valgt at stille op og fortælle om det, så også andre kommuner og entreprenører vil få glæde af disse muligheder i fremtiden, siger markedschef Dennis Faurby til Licitationen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03