23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Spotland har fået ny wingman

Henrik Ibsen er som tidligere adm. direktør hos Geopartner klædt på til at blive ny vicedirektør i Barslund-virksomheden

Spotland, som er en del af Barslund Group, har fået ny vicedirektør. Han hedder Henrik Ibsen og kommer direkte fra en stilling som adm. direktør hos Geopartner Landinspektører A/S.

Og i sin nye virksomhed kan han med egne ord rent fagligt få i både pose og i sæk. Og så hænger han sig ikke i, om han er direktør A eller direktør B. Det handler om udfordringerne, om kunderne og om opgaverne. Og fremtiden, der om muligt bliver endnu mere digital og teknologibaseret end landinspektørbranchen er i dag.

- Jeg blev tiltrukket af et sted, hvor man vil vækst, og det mener jeg, at jeg kan sætte strøm til, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Virksomheden er fortsat præget af, at mange af dens opgaver udspringer af Barslund Group, og en væsentlig del af Henrik Ibsens opgaver bliver at skaffe en større andel af opgaver udefra.

- At skaffe kunder "uden for gruppen" bliver en fed opgave, fordi jeg er kommet til et sted med høje ambitioner og dygtige mennesker. Der er power og beslutningskraft bag, siger han.

Hvor skal der sættes ind?
Der er jo mange om buddet og landinspektørvirksomhederne bliver større og større?
- Det handler meget om rådgivning i øjenhøjde; at finde et godt mix af praktik kombineret med høj specialisering. Der er jo en tendens til, at det enten kan være meget akademisk eller også er det meget praktisk. Men her går man ikke hjem uden at man får løst opgaven som aftalt. Jeg mener, jeg er god til at skære teori til, så det også bliver praktisk gennemførligt, siger Henrik Ibsen, som tydeligvis befinder sig bedst i den virkelige verden:

- Selv om du tegner noget, der svæver frit i luften, betyder det ikke, at det kan bygges, siger den nye direktør, som selv betegner sig som ny "wingman" for Spotlands adm. direktør Jens-Peter Lund.

Han siger om sin nye makker i ledelsesteamet:

- I Spotland glæder vi os meget til samarbejdet. Henriks kvalifikationer, erfaring og energi supplerer resten af ledelsesgruppen godt. Vi har de seneste år oplevet vækst og øget efterspørgsel på især BIM/VDC-ydelser. Derfor er vi glade for at få en stærk profil, som kan gribe den positive udviklingskurve og fortsætte den.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|instance-web03