Tænketank: Energimærkning bør skrottes og tænkes forfra

Tiden er løbet fra den traditionelle energimærkning. For bogstaverne A - G afspejler kun afspejler kun upræcist bidraget til den grønne omstilling og de privatøkonomiske gevinster ved at vælge grønne løsninger.

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra tænketanken Kraka. I analysen konkluderer Kraka, at ordningen har potentiale til bedre at fremme den grønne omstilling og informere huskøbere om deres forventede udgifter, og at det enstrengede fokus på energiforbrug derfor bør laves om.

Energimærkningsordningen afspejler hverken bygningernes bidrag til den grønne omstilling eller de privatøkonomiske besparelser ved at vælge en bolig med et bedre energimærke. Det samme energimærke gives blandt boliger med flere tusind kroners forskel i varmeregning og betydelige forskelle i CO₂-udledning, mener tænketanken, der derfor foreslår, at energimærkningen bliver strikket anderledes sammen.

- Vi synes, der bør være to overordnede formål med energimærkningen. Det ene er den grønne omstilling. Her bør energimærket have til formål, at vi når klimamålene. Her er CO₂ mere interessant at kigge på end kilowatt timer, som mærket gør. For kommer strømmen fra grøn energi, så gør det ikke så meget at en bygning har et højt energiforbrug, siger senioranalytiker i Kraka Jossi Steen-Knudsen.

To varmekilder - et mærke
På den måde vil man ikke have en situation, hvor det ene hus har installeret naturgas som opvarmningskilde, mens det andet hus har en eldrevet varmepumpe, men at huset med varmepumpen vil have tre gange lavere CO₂-udledning end huset med naturgas og endda også være billigere i årlig drift og at de to huske alligevel vil få samme energimærke.

Siden 2006 har energimærkningsordningen rangeret danske bygninger efter deres energiforbrug. På en skala fra A til G angives energiforbruget, hvor mærket A gives til bygninger med det laveste energiforbrug målt som kilowatttime per kvadratmeter.

Forbrugerens mærke
Dermed bliver energimærket afkoblet fra privatøkonomiske besparelser, fremgår det af analysen. For det første afspejler husets energiforbrug ikke varmeregningen, da energipriser afhænger af varmekilden.

For det andet afspejler energimærket ikke energiforbruget i bygningen, men derimod energiforbruget i hele energisystemet. Det slører sammenhængen mellem energimærke og det faktiske energiforbrug, som boligejeren skal betale for.

- Der børe være en mere forbrugerorienteret mærkning. Forbrugeren er interesseret i en lav energiregning. Derfor bør et højt mærke afspejle, hvad man kan spare på varmeregningen. Jo bedre mærke, desto billigere for forbrugeren, siger han.

Klare kategorier
I analysen kommer tænketanken med en anbefaling - nemlig at det nuværende energimærke skrottes til fordel for et energimærke, der afspejler husets energiøkonomi samt evt. et klimamærke, der afspejler klimapåvirkningen fra husets energiforbrug.

Seniorrådgiver Christian Jarby fra Det Økologiske Råd synes, at selve ideen om mere fokus på bygningers klimaaftryk er god, men han mener mærket skal have flere kategorier, end Kraka foreslår.

- Vi mener, man skal have nogle præcist definerede kategorier. Som Kraka foreslår det, er det lidt for løst i kanten. For os at se ville det ideelle være to mærker. Et mærke skal fortælle om husets isolering, altså hvor godt døre, vægge og vinduer er isoleret. Og et andet mærke skulle vise klimapåvirkningen af husets varmekilde, siger han.