23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

SIF Gruppen satser hårdt på uddannelse

Uddannelse af nye elektrikere og løbende efteruddannelse af både ledelse og medarbejdere prioriteres højt hos den sjællandske elinstallatør

80 elektrikerlærlinge er i øjeblikket i gang i installationsvirksomheden SIF Gruppen.

Men uddannelse på alle niveauer i organisationen i den knap 400 mand store installatørvirksomhed, er meget højt prioriteret, og en ny plan om et uddannelsesakademi, er undervejs for at prioritere det endnu mere.

- Vi skal klare os godt i konkurrencen om at være de bedste, og da vi er en servicevirksomhed, skal vi kunne hjælpe vore kunder bedst muligt. Det gælder både chefer, mellemledere og hos den enkelte medarbejder, som skal kunne udvikle sig både fagligt og på det personlige plan, siger adm. direktør Lars Mejlby, der selv har en elektrikeruddannelse i firmaet bag sig.

Han har arbejdet sig op i firmaet gennem 28 år og har løbende efteruddannet sig, så han er rustet til fremtiden.

- Det jeg ikke selv er god til, er der andre gode folk her i virksomheden, der kan, siger han.

Firmaet udlærte alene sidste år 17 nye elektrikere, og de 16 er fortsat beskæftiget i virksomheden.

- Vi kan godt tiltrække folk, fordi vi har en plan med dem, og det tror jeg også, at mange af de unge har indset, og derfor kan vi stort set få de folk, vi skal bruge, men jo ikke mindst også fordi vi satser hårdt på selv at uddanne folk, siger han.

Der er også løbende brug for efteruddannelse og opkvalificering, hvilket skyldes en voldsom teknologisk udvikling i bygninger og systemer med videre. Alt sammen noget, der stiller krav til virksomheden.

- Vi investerer meget i udvikling, og derfor kan vores resultater godt synes mindre end de kunne være. Men sådan er det, for det koster at udvikle sig, men det er en nødvendig investering i fremtiden, mener Lars Mejlby.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03