23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Manglen på arbejdskraft kommer om få år

Allerede i 2019-2020 vil Danmark løbe tør for hænder, forudser Dansk Arbejdsgiverforening. Dansk Byggeri slår koldt vand i blodet

Hvis jobfesten fortsætter med at buldre derudaf, vil arbejdsmarkedet allerede i 2019-2020 løbe tør for ledige ressourcer og kommer dermed op på samme niveau som under ophedningen i 2007 og 2008.

Det er tidligere end forventet, fremgår det af en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der samtidig peger på, at skiftende regeringer systematisk har undervurderet beskæftigelsesfremgangen, og intet tyder på, at det har ændret sig.

Siden lavpunktet i 2013 er lønmodtagerbeskæftigelsen vokset med over 200.000 personer og har i dag nået et rekordhøjt niveau.

Det er positivt, for det bidrager til, at flere får fodfæste på arbejdsmarkedet, viser analysen

Samtidig er lønmodtagerbeskæftigelsen de seneste år steget med omkring 40-45.000 personer hvert eneste år.

Rolig fremgang
Den stigende beskæftigelse betyder, at ledigheden er faldet med mere end 50.000 personer siden 2013.

Lige nu er bruttoledigheden på omkring 107.000 fuldtidspersoner, svarende til godt 3,9 pct. af arbejdsstyrken.

Samtidig viser en række indikatorer, at presset på arbejdsmarkedet er stigende.

Hos Dansk Byggeri, tror cheføkonom Bo Sandberg dog ikke på en så accelererende jobfremgang som DA.

- Får man endnu et par år med kraftig beskæftigelsesfremgang, vil den være gjort mulig af en større arbejdsstyrke. Noget vil også kunne findes i at ledigheden stille og roligt vil bevæge sig ned, men den primære kilde til beskæftigelsesfremgangen vil være en voksende arbejdsstyrke, siger han.

Ifølge Dansk Byggeris nyeste prognose vil det gå den anden vej i branchen.

- Vores helt nye prognose for 2019 og 2020 peger i hvert fald på en aftagende vækst i aktivitet og beskæftigelse, hvilket dog netop delvis skyldes de aktuelle flaskehalsudfordringer og virksomhedernes faktisk forgæves rekrutteringer, siger Bo Sandberg.

Da regeringen i august offentliggjorde Økonomisk Redegørelse, lød forventningen, at beskæftigelsen vil stige med 46.000 personer i 2018.

Det er en kraftig opjustering i forhold til sidste års økonomiske redegørelse i august, hvor regeringen forventede en stigning på 25.000 personer i 2018.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.113|instance-web02