1908 Bankkrise
Under højkonjunkturen i starten af 1900-tallet oplevede byggeriet i København en kraftig vækst præget af spekulation. Investeringerne var i et stort omfang finansieret ved korte lån i udlandet, og da finansielle kriser i udlandet i 1907 førte til hjemtrækning af lånene og valutamangel, kom flere københavnske banker i vanskeligheder. Nationalbanken måtte samtidig hæve diskontoen drastisk fra 6 til 8 pct. Det resulterede i en alvorlig bankkrise i 1908, hvor Nationalbanken og staten gik ind.
1914-1918 Første verdenskrig
Danmark opretholdt neutralitet igennem hele 1. verdenskrig 1914-18, og handlede med begge de krigsførende parter. Den danske krigsøkonomi fulgte i det store og hele det internationale mønster med stigende pengemængde, opadgående priser og lønninger. Den danske økonomi blev gennemreguleret med de såkaldte Augustlove 1914, hvor priserne på fødevarer og andre varer kunne fastsættes fra statslig side.
1929 Den store depression
Depressionen, var en dramatisk og verdensomspændende recession, som de fleste steder begyndte i 1929 og sluttede på forskellige tidspunkter i 1930’erne, alt afhængigt af, hvilket land der var tale om. Det var den største og hidtil vigtigste økonomiske depression i verdenshistorien. Depressionen begyndte i USA og spredte sig herefter til resten af verden. Depressionens omfang blev med blandet succes forsøgt stoppet med New Deal, da Franklin D. Roosevelt blev præsident i 1933.
De hårdest ramte områder var USA og Tyskland, men også det øvrige Europa og Australien blev hårdt ramt. Resten af verden mærkede også følgevirkningerne af den økonomiske krise i vesten, da deres internationale handel naturligvis også ramtes af vestens svært forringede købekraft.
Depressionen står i klar modsætning til 1920’ernes højkonjunkturer, og der synes ikke tvivl om, at en væsentlig del af årsagerne til, at depressionen fik det omfang og forløb, den fik, skal søges i forhold skabt under den foregående højkonjunktur. Særlig markante var de spekulationsbølger, der ramte USA i 1920’erne, først ejendomsspekulationen i Florida og derefter aktiespekulationen på Wall Street-børsen.
1933 Kanslergadeforliget – devaluering af kronen
Efter knap 1,5 år med flydende valutakurs aftaltes som en del af Kanslergadeforliget mellem regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) og Venstre, at kronen skulle fastholdes på kursen 22,50 kr. i forhold til det britiske pund, svarende til en nedskrivning på 24 pct.
1940-1945 Anden verdenskrig
Den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-1945 havde en forholdsvis begrænset skadelig effekt for dansk økonomi. Alligevel betød Besættelsen, at der rejste sig en række økonomiske problemer, som skulle håndteres. Krigen gav kraftige prisstigninger og sammenbrud for de vanlige handelsmønstre, og afsætningen af landbrugsvarer ændrede helt karakter. Handlen på det engelske marked blev mindre, og Tysklands andel af eksporten steg fra ca. 25 procent til omkring 80 procent.
1974-1975 1. Oliekrise
I 1973 hævede de olieproducerende lande prisen på olie så meget - næsten en firedobling - at det blev starten på en økonomisk krise, der ramte hele den globale økonomi. Industrilandene var afhængige af olien og blev nødt til at betale den højere pris. Det betød, at der blev færre penge til at købe andre varer for, og forbruget faldt derfor i mange lande. Det tvang virksomhederne til at skære ned på produktionen, så BNP faldt i mange lande. Resultatet blev en kraftig stigning i arbejdsløsheden.
1979-1982 2. Oliekrise
Efter den 1. oliekrise begyndte verdensøkonomien så småt at rette sig op igen. Men i 1979-80 fik verden endnu et oliechok - oliepriserne steg til det dobbelte, og den 2. oliekrise var en realitet. Følgerne blev i visse lande endnu værre end efter den første krise. Arbejdsløsheden steg igen voldsomt, ligesom produktionen faldt i adskillige lande i årene 1981-82. Også verdenshandelen blev ramt. I 1982 faldt handelen direkte.
1986-1987 Kartoffelkuren
Kartoffelkuren er den populære betegnelse for et finanspolitisk indgreb under Schlüters regering i 1986, oprindelig navngivet af en journalist efter indførelsen i forbindelse med efterårsferien (kartoffelferien). Kartoffelkuren bestod af en række tiltag, der skulle reducere privat forbrug og låntagning og dermed forøge samfundets netto-opsparing. To af de vigtigste elementer var en afgift på 20 pct. på renter af forbrugslån samt indførelsen af tvungne mixlån ved finansiering af boligkøb.
Baggrunden var den overophedning af dansk økonomi, der fandt sted i 1986, med store lønstigninger på arbejdsmarkedet, og hvor Danmark oplevede sit største underskud på betalingsbalancen nogensinde. Regeringen skiftede derfor kurs og slog bremserne i. Med kartoffelkurens indførelse i 1986 blev det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri for den danske befolkning.
1990-93 Gældskrisen
Da det nye årti startede i 1990, blev det også indledning til en længerevarende nedtur for
verdensøkonomien. Mange havde i
1980’erne stiftet gæld i tiltro til de lyse fremtidsudsigter. Men i slutningen af 80’erne begyndte den stigende gældsbyrde at lægge en dæmper på folks forbrug. Da samtidig de oppustede aktie- og ejendomspriser brast som sæbebobler, blev det starten til en verdensomspændende krise, som kom til at præge de første år af 1990’erne.
1994-2002 IT-krisen
Som resultat af den økonomiske fremgang steg aktiekurserne i slutningen af 1990’erne. Især IT-aktierne eksploderede. De tilsyneladende gode fremtidsudsigter for denne branche fik mange amerikanere til at investere i IT-aktier, og den øgede efterspørgsel fik kurserne til at stige. Men i 2000 faldt korthuset sammen i den amerikanske IT-sektor. Aktiekurserne i IT-branchen - og senere også i alle de andre brancher - påbegyndte et fald, som skulle ryste verdensøkonomien de kommende år. IT-branchen gik i knæ, og snart bredte krisen sig til hele den amerikanske økonomi.
Krisen i USA bredte sig hurtigt til resten af verdens økonomien og endte dermed med at blive en global krise, som berørte de fleste af verdens lande.
2008 Finanskrisen
Den store amerikanske investeringsbank Lehman Brothers går i september 2008 konkurs. Årene forud for Finanskrisen bød på en kraftig overophedning af økonomien og stærkt stigende priser på såvel erhvervs- som boligejendomme. De markante stigninger i boligpriserne gennem den første del af 2000’erne var i høj grad drevet af indførelsen af nye låneformer (rentetilpasningslån og afdragsfrihed), og fra midten af årtiet blev udviklingen på boligmarkedet så hektisk, så det er berettiget at tale om en decideret boligprisboble med urealistiske forventninger til de fremtidige boligpriser.
Under de senere års finanskrise er fire af landets 15 største pengeinstitutter ophørt som selvstændige virksomheder, og der har været omfattende offentlige indgreb til støtte for den finansielle stabilitet.
Kilde: Nationalbanken, Wikipedia og Infomedia
Licitationen 110 år
