Licitationen 110 år
Hvordan har vi mennesker det egentlig med vores byer? Trives vi? Og hvordan kan arkitekter og byplanlæggere indrette byens rum og bygninger, så de fremmer det gode liv og livskvalitet?
De spørgsmål var nye i 1965, da arkitekten Jan Gehl og hans hustru Ingrid, som er psykolog, drog til Italien for at studere, hvordan folk bruger byens rum.
Året efter blev parrets systematiske kortlægning bragt i fagbladet Arkitekten, og artiklerne vakte opsigt.
At studere brugeradfærd var helt nyt i arkitektonisk sammenhæng; illustreret blandt andet i en artikel i Licitationen fra juni 1961, med overskriften "Boligerne bruges ikke altid efter arkitekternes hensigt".
Den elitære og, ifølge Jan Gehl, arrogante og teknokratiske indstilling hos nogle arkitekter fortsatte op gennem 1960’erne.
Montagebyggeri og kranspor
1950’ernes eksperimenter med nye rækkehusbebyggelser og præfabrikerede betonelementer fik vokseværk og blev, ifølge denstoredanske.dk, efterfulgt af store montagebyggerier til blandt andet Ballerupplanen (1962) og Sydjyllandsplanen (1963). Med det arkitektonisk vellykkede men dyre Bellahøj, "Danmarks første skyskrabere" (1950-57) som foregangsbyggeri.
Problemet var, at den nye teknologi blev brugt i de såkaldte stokbebyggelser efter 1930’ernes idealer om lys og luft til alle lejligheder - og det var fint til mindre bebyggelser.
Da en legeplads blev centrum for Jan Gehls bylivs-revolution
I en brydningstid sidst i 1960’erne havde byggeriets industrialisering og arkitektbranchens arrogance udartet sig til noget meget usundt. Byplanlægningen var med til at fremmedgøre beboerne i de nye sovebyer, mener bylivsforskeren Jan Gehl