Venstre kommer med sit bud på en stor milliardplan for infrastrukturinvesteringer senest i juni.
- Vi arbejder på en plan i øjeblikket, som kommer inden valget. Det betyder også, at vi kommer til at diskutere infrastruktur i valgkampen.
Sådan lød beskeden fra partiets transportordfører Kristian Pihl Lorentzen under en debat onsdag, som var arrangeret af interesseorganisationen Dansk Vejforening på Christiansborg.
Der skal senest afholdes folketingsvalg den 17. juni 2019, og dermed har Venstre altså godt otte måneder til at få styr på, hvor mange penge partiet vil afsætte, hvilken periode midlerne skal spredes over, og hvilke konkrete projekter der skal med i den store trafikplan.
Venstre har masterplan for infrastruktur med i valgkamp
Regeringspartiet præsenterer en flerårig plan for investeringer i infrastruktur inden det kommende folketingsvalg