Ghettoer uden kriminalitet

Med tanker om fællesskab blomstrede en række modernistiske boligområder op i 60’erne og 70’erne. De blokdominerede byggerier skulle skabe gode naborelationer, men virkeligheden blev, at boligområderne ekskluderede sig selv fra resten af samfundet. Dermed opstod kriminalitet og utryghed, ghettolister og politisk opmærksomhed.

- Før kunne man ikke have en cykel stående herude, uden at den blev stjålet, siger Bjarne Walentin, formand for bestyrelsen i Frederikshavn Boligforening, om området Hånbæk før det blev renoveret.

I disse år renoverer man et stort antal boligområder, og det er blandt andet med henblik på at forhindre kriminalitet.

Beskyttende øjne
En hjørnesten i den kriminalpræventive byplanlægning er tankerne om den naturlige overvågning, der kommer som følge af, at mennesker befinder sig på et givent sted. I forlængelse af dette ligger der en række tiltag, man ser gå igen i renoveringsprojekter. For eksempel forsøger man nu at åbne boligområder op ved at rive bygninger ned. På den måde kan man skabe øget trafik og dermed flere mennesker, der med deres "beskyttende øjne" er med til at forhindre kriminalitet.

Helhedsplan til ti mia. kroner
Gellerupparken i Aarhus er én af landets mest omdiskuterede ghettoer. En helhedsplan med et budget på ti mia. kroner, hvoraf renovering udgør en fjerdedel, skal dog ændre på det faktum.

Nu har man så slået hul i den mur, der ellers har afskåret området fra byen omkring. Det skal skabe en naturlig strøm af mennesker og trafik, hvilket kan sikre den naturlige overvågning.

Derudover har man nu fokus på kvarterdannelse, da de oprindelige modernistiske tanker om naboskab har slået fejl.

- Vi vil gå fra at være et boligområde til en bydel, og en bydel består af kvarterer, siger Ole Bech Jensen, direktør i Brabrand Boligforening og projektchef for helhedsplanen.

Kvarterdannelsen skal sikre, at beboerne føler sig hjemme, hvilket fører til, at de tager ansvar for området.

Væk med uheldige hjørner
I Hånbæk i Frederikshavn skabte nogle af de firkantede blokke en række "uheldige hjørner", som Bjarne Walentin fra Frederikshavn Boligforening betegner det. Disse steder var uden naturlig overvågning, og dermed kunne kriminelle få mere eller mindre frit spil.

Men med nedrivningen af i alt fire hele blokke har man nu øget trygheden markant.

- Der er ingen kriminalitet herude nu, og vores konto til hærværk er på nul kroner, siger Bjarne Walentin.

At kriminaliteten er faldet i Hånbæk skyldes naturligvis ikke udelukkende renoveringen. Der ligger nemlig også masser af sociale tiltag bag. Men de fysiske rammer spiller en stor rolle, og der er masser af kriminalpræventive tanker at tære på.

Karsten Nielsen er medejer af virksomheden Trygge Byer, der rådgiver om kriminalitetsforebyggelse i boligområder. Han mener ikke, at der gøres nok ud af kriminalitetsforebyggelse, når man byplanlægger.

- Vi skal altså have de her principper ind meget tidligere i byggeprocessen. De skal ind i hovedet på arkitekter, byplanlæggere og bygherrer, siger han.