23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Unidrain, Ajos, KHR Architecture, TL Byg, Danintra og Entreprenør Peter Meyer

Unidrain
René Risom er ansat som Unidrains nye export sales manager. Han har 20 års erfaring på eksportmarkedet og kommer til virksomheden med god indsigt i verdensomspændende forretningskulturer.

René får ansvar for Unidrains eksportsalg uden for Skandinavien. Han kommer fra en stilling som eksportchef hos R&T Stainless, som er underleverandør i stålindustrien.

Ajos
Martin Drejer Hansen, 39 år, er ansat som projektleder i afdelingen for Skure, Moduler og Pavilloner hos Ajos a/s. Han kommer fra en stilling hos Dalsgaard Pavilloner, hvor han dels har haft kundekontakt og dels har stået for produktionen.

Martin Drejer Hansen har en alsidig uddannelsesbaggrund som tømrer, bygningskonstruktør og kloakmester.

Hos Ajos bliver hans opgave at følge projekter på vej fra tilbud til færdigt byggeri. En af opgaverne er at forene kundeønskerne med det aktuelle bygningsreglement, og han skal løbende følge økonomien i projekterne.

Thomas Olesen, 40 år, er ansat som projektleder i afdelingen for Skure, Moduler og Pavilloner. Han kommer fra en stilling som montagekonduktør hos betonprodukt-virksomheden Contiga Tinglev A/S. Thomas Olesen er uddanner tømrer og bygningskonstruktør og bytter altså nu beton ud med præfabrikeret modulbyggeri. Thomas Olesen får til opgave at følge projekter på vej fra tilbud til færdigt byggeri, blandt andet så kundernes specifikke ønsker, der opstår undervejs, så vidt muligt indarbejdes i det nye byggeri. 

Mikkel Valentin, 39 år, er ansat som ekstra projektleder i afdelingen for Skure, Moduler og Pavilloner hos Ajos a/s. Han kommer fra en stilling som projektleder i et entreprenørfirma, hvor han primært har stået for renoveringer.

Mikkel Valentin er uddannet som gulvlægger og siden som bygningskonstruktør.

Hos Ajos bliver hans opgave at være med til at sikre, at de rigtige moduler kommer frem på aftalte tidspunkt og at sikre projekter fra tilbudsgivning til færdigt resultat.

KHR Architecture
Lasse Bolander er indtrådt som bestyrelsesformand hos KHR Architecture A/S i stedet for Jens-Erik Corvinius, der bliver i bestyrelsen. Samtidig er Mikkel Webster Beedholm, Henrik Richter Danielsen og Jan Søndergaard trådt ud af bestyrelsen (kilde: CVR).

TL Byg
Knud Dahl er trådt ind i bestyrelsen hos TL Byg A/S i stedet for David Krogh Stevnhoved (kilde: CVR).

Danintra
Christian Lund er udnævnt til bestyrelsesformand hos Danintra A/S i stedet for Per Hugo Thomsen, der bliver i bestyrelsen (kilde: CVR).

Entreprenør Peter Meyer
Peter Meyer er indtrådt som administrerende direktør hos Entreprenør Peter Meyer A/S, mens Thomas Posselt Weber er trådt ud af direktionen. Desuden er Thomas Posselt Weber trådt ind i bestyrelsen i stedet for Peter Meyer (kilde: CVR).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141