MgO-dom skader byggeriets innovation

Enemærke & Petersen A/S blev i voldgiftsretten for en uge siden dømt ansvarlig for brugen af MgO-plader. Men dommen kan få en noget større betydning end de 2,8 mio. kroner, MT Højgaards datterselskab blev dømt til at betale.

Det vil nemlig gå ud over innovationen fremadrettet. Det mener Dansk Byggeri.

Louise Dahl Krath Jensen, advokat og afdelingschef i Dansk Byggeris juridiske afdeling, siger til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at hun forventer, at entreprenører fremover vil være mere tilbageholdne med at benytte sig af nye produkter i byggeriet.

- Entreprenørerne vil formentlig bruge de materialer, de kender og har brugt i årevis. Det bliver nemlig et større sats for dem at tage nye materialer i brug, siger hun med henvisning til, at voldgiftsretten egentlig anerkendte, at Enemærke & Petersen havde handlet i god tro, da de valgte MgO-plader som vindspærre.

Som direkte følge af entreprenørers begrænsede risikovillighed vil udviklingen af nye materialer og produkter lide.

- Jeg ser det som et tilbageslag for innovationen, siger Louise Dahl Krath Jensen.

Ingen vil tage ansvaret
På baggrund af kendelsen foretog MT Højgaard-koncernen en omfattende hensættelse og nedjusterede forventningerne til driftsresultatet med 400-450 mio. kroner.

Det får den betydning, at man fremover ikke vil benytte sig af materialer, der ikke med hundrede procent sikkerhed er gennemprøvede. Ellers kan det nemlig føre til nye voldgiftssager.

- Som tingene ser ud nu, kan vi ikke påtage os ansvaret for brugen af nye produkter, siger koncerndirektør Jørgen Nicolajsen.

Og hvis der ikke er andre, der vil, så vil innovationen blive ramt.

- Hvis hverken entreprenør, rådgiver eller bygherre vil påtage sig ansvaret, så kommer der ingen nye produkter på markedet. Det vil i hvert fald være i begrænset omfang, siger Jørgen Nicolajsen.

Dommen giver uklarhed
Den nyeste MgO-dom skaber tvivl om, hvornår et produkt er gennemprøvet.

I de to hidtidige MgO-sager, der omhandler projekter fra 2010 og 2013, har de fugtsugende plader ikke været karakteriseret som gennemprøvede.

Det kan ellers have en indflydelse på, om man som entreprenør kan dække sig ind under udviklingsrisikoen. Den giver bygherre ansvaret for produkter, der er benyttet vidt og bredt og er alment kendt som værende i orden, som man får år siden så det med asbest.

- Dommen viser, at selvom et produkt har været det dominerende på markedet i to-tre år, så er det ikke gennemprøvet, siger Louise Dahl Krath Jensen fra Dansk Byggeri.