Der kæmpes om den udenlandske arbejdskraft

Det er efterhånden kun ganske få, der tør påstå, at der ikke er mangel på arbejdskraft i byggeriet herhjemme.

Flere peger på, at potentialet ligger i de sydeuropæiske lande, hvor ledigheden fortsat er høj. For eksempel foreslog socialdemokratiets formand Mette Frederiksen foran 1.000 ledere ved et møde i Dansk Industri i går, at man skal oprette fem jobcentre i Spanien, Italien og Frankrig, hvilket har til hensigt at rekruttere et femcifret antal ledige.

Dårlig EU-rekruttering
Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hilser forslaget velkommen.

Han har før peget på, at arbejdskraften kan hentes i de sydeuropæiske lande. Han mener dog ikke, at virksomhederne gør nok for at få fingrene i den efterspurgte arbejdskraft.

Han forstår ikke, hvorfor danske virksomheder kun i begrænset omfang benytter sig af den fælleseuropæiske jobportal Eures. I sidste ende gør det, at man taber i kampen om arbejdskraften.

- Hvis vi sammenligner os med Sverige eller andre af de omkringliggende lande, så synes jeg ikke, vi er ret gode til at rekruttere, siger Erik Bjørsted.

Han påpeger desuden, at man heller ikke internt i Danmark gør brug af alle de mulige kanaler.

Her hæfter Erik Bjørsted sig ved, at tal fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering viser, at virksomhederne kun i fire procent af tilfældene med mislykkede rekrutteringer benyttede sig af alle de tre officielle rekrutteringskanaler: Jobnet, de kommunale jobcentre og A-kassen.

Langt fra Italien til Danmark
Dansk Byggeri har længe meldt om manglende hænder, og hvis det står til adm. direktør Lars Storr-Hansen, så skal man bogstaveligt talt gøre alt, hvad man kan for at tiltrække arbejdskraft. Hvis oprettelse af jobcentre i Sydeuropa kan være en løsning, så vil han ikke lade det stå uprøvet hen.

På samme måde omtaler han den fælleseuropæiske jobportal Eures:

- Den har ikke haft en høj succesrate, men alt hvad der kan bruges, skal bruges, siger Lars Storr-Hansen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han mener, at problemet med de manglende hænder ligger andetsteds, når det drejer sig om byggebranchen.

- Kun omring halvdelen af de faglærte arbejder i byggeriet, siger han med henvisning til, at industrien beskæftiger et stort antal mennesker, der ellers kunne arbejde i hans egen sektor.

Beløbsgrænsen
Både Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening har for nylig udtalt, at de gerne så den såkaldte beløbsgrænse sænket fra godt 418.000 kroner til 325.000 kroner. Det vil gøre det nemmere at rekruttere arbejdskraft fra ikke-EU-lande.

Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri ser en fin pointe i at sænke grænsen for, hvor meget en ikke-EU-borger skal tjene for at få lov til at arbejde i Danmark.

- Hvis det kan gøre, at Industrien ikke tager den arbejdskraft, vi har uddannet, så er det positivt, siger direktøren.

Anderledes ser Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på beløbsordningen.

- Det er et forsøg på at fastholde det, man kalder arbejdsgivers marked, siger cheføkonomen. Han kalder det en bagvej til at holde lønstigningerne nede med, og ifølge økonomen vil en sænkelse af grænsen betyde større konkurrence om arbejdspladserne, og det vil presse lønnen ned for de ansatte.