23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

For meget kontrol spænder ben for god rådgivning

Adm. direktør Thomas Bolding Rasmussen, Norconsult, tror på frihed og ansvar til medarbejderne. I denne uge gennemførte han opkøbet af den nordjyske rådgivervirksomhed KAAI - Kjærsgaard og Andersen A/S

Norconsults adm. direktør, Thomas Bolding Rasmussen har i denne uge stået i spidsen for opkøbet af KAAI - Kjærsgaard & Andersen A/S, med nye muligheder for at styrke kompetencerne i den almene sektor og det offentlige byggeri.

Han er uddannet cand. oecon. og var indtil februar 2016 divisionsdirektør i og leder af Sweco Danmarks division for byggeri, der varetager alle aspekter af byggeri.

Den 45-årige tidligere befalingsmand af reserven og Balkan-veteran Thomas Bolding Rasmussen medbringer herudover erfaring fra Bombardier-koncernen, hvor han var ansat i perioden 2003-2013, heraf de sidste fem år som adm. direktør i Bombardier Transportation A/S.

En flad struktur
Med det stigende behov for renovering og energirenoveringer har Norconsult med opkøbet af KAAI fået tilført en omfattende erfaring, som er med til at sikre positionen inden for området.

Og til det job, kræves en ledelse, der har blik for medarbejdernes evner og kvalifikationer.

- Det mener jeg, at jeg har. Siden jeg begyndte i mit nuværende job, har jeg gjort et stort nummer ud af at være uddelegerende, og at virksomheden skal fungere decentralt; at der er frihed og ansvar. Vi var 61 medarbejdere, da jeg startede i Norconsult, nu runder vi 200, siger han ikke uden stolthed.

- Jeg har stor tillid til, at Norconsult har kompetente og dygtige ansatte, som skal have mulighed for at bruge deres talenter. Det er den ånd, jeg oplevede i virksomheden, da jeg startede i 2016, og som jeg vil videreføre, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Jeg har jo været i større virksomheder og gennem den erfaring fået klare holdninger til at lede. Jeg mener, der er tendens til, at især større rådgivervirksomheder står for meget kontrol og mange processer, som jeg tror, kan spænde ben for god rådgivning - som også kan blive dyrere, påpeger Thomas Bolding Rasmussen.

Derfor mener han, at lige så vel som, at man fortsat skal have en skarp kvalitetsstyring og følge op på projekterne, lige så vel skal man være forsigtig med at overstyre forretningen internt.

Større geografisk spredning
Norconsult har med opkøbet et mål om at få en endnu større geografisk spredning og at gøre afstanden til kunderne mindre.

- Vi arbejder i dag med opgaver indenfor såvel private som offentlige bygherrer, og vi vil gerne øge vores opmærksomhed på den almene sektor. Med opkøbet får vi 50 nye medarbejdere som består af bygherrerådgivere, byggeledere, ingeniører, konstruktører og arkitekter, og som har erfaring på det almene område. Det er en virksomhed, der i lighed med os har en flad struktur og et positivt arbejdsmiljø. Et perfekt match for begge virksomheder, siger Thomas Bolding Rasmussen.

Da Thomas Bolding Rasmussen i januar 2016 tiltrådte sit nuværende job som adm. direktør hos Norconsult, var der masser af roser til ham fra bestyrelsesformand Per Kristian Jacobsen.

Dengang videregav den daværende direktør Stig Wessberg en, ifølge formanden, "veltrimmet og fremtidssikret rådgivningsvirksomhed, der gennem de seneste år har opnået solide resultater".

Derfor sagde han ved direktørskiftet:

- Stig Wessberg kan med god samvittighed trække sig tilbage fra den daglige ledelse, i forventning om, at virksomheden med Thomas Bolding Rasmussen er fremtidssikret ledelsesmæssigt.

Med opkøbet af KAAI har Thomas Bolding lagt endnu et fundament til rådgiverfirmaets fortsatte udbygning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04