Finansloven løser ikke mangel på arbejdskraft

Den voksende mangel på hænder på landets byggepladser bliver ikke løst med regeringens udspil til finansloven for 2019.

Kritikken kommer fra flere arbejdsgiverorganisationer - herunder Dansk Byggeri efter finansminister Kristian Jensen (V) i går præsenterede sit bud på en finanslov.

Regeringen lægger med udspillet ellers op til at virksomhederne skal have lettere adgang til international arbejdskraft, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for og dermed ikke må vinke farvel til ordrer.

Regeringen vil derfor fremlægge et udspil omkring international rekruttering, der kan være med til at tiltrække veluddannet international arbejdskraft.

- Mange virksomheder efterspørger, at vi kigger på, hvordan vi gør rekruttering nemmere og mere simpelt, så det er et af de områder, vi vil se på, siger Kristian Jensen.

Brug for flere faglærte
Men Dansk Byggeri er bekymret for, om regeringens udspil vil være tilstrækkeligt til at løse udfordringerne for de virksomheder, der ikke kan skaffe medarbejdere nok.

- Som situationen er nu, har vi både brug for flere faglærte medarbejdere fra udlandet og for reformer, der vil kunne få flere i gang på arbejdsmarkedet, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen.

Samme holdning finder man i Dansk Arbejdsgiverforening.

- Det er vigtigt, at regeringen sikrer, der er styr på økonomien, så manglen på arbejdskraft ikke eskalerer, og overophedningen for alvor bremser opsvinget. Derfor skal vi holde igen med de offentlige udgifter. Både det offentlige og private mangler i dag arbejdskraft, og det nytter ikke noget at skærpe konkurrencen om medarbejderne, siger adm. direktør Jacob Holbraad.

Bedre vejledning
I alt afsætter regeringen 600 mio. kr. om året i perioden 2019-2022 til "bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked", som det bliver formuleret i udspillet.

Samtidig lægger regeringen op til at droppe det såkaldte omprioriteringsbidrag på 2 pct. - altså de udskældte besparelser på undervisning, uddannelse og kultur. Men først fra 2022.

- Med det udspil vil vi sikre bedre rammevilkår for erhvervsuddannelserne og bedre vejledning til de unge i, hvilke uddannelser de skal vælge, så flere bliver udfordret i deres måske lidt automatiske uddannelsesvalg, siger Kristian Jensen.

Uklar økonomi
De næste tre år skal erhvervsskoler, gymnasier og universiteter dog fortsat spare omkring 800 mio. kr. om året. Men fra 2022 vil regeringen føre alle pengene tilbage til de tre områder. De enkelte institutioner skal stadig spare de årlige 2 pct., men pengene skal ikke længere ryges i statskassen og bruges til andre ting.

- Vi er meget kede af, at regeringen ikke gør op med omprioriteringsbidraget før i 2022, som er en meget lang tidshorisont i dansk politik. Økonomien på erhvervsskolerne er allerede mere end stram. Og Dansk Byggeri frygter, at besparelserne går ud over næste generation af faglærte, siger Lars Storr-Hansen.

Også brancheorganisationen Tekniq er kritiske overfor, at erhvervsskolerne nu har udsigt til nogle økonomisk usikre år.

- Derfor håber vi, der hurtigst muligt, og seneste med regeringens erhvervsuddannelsesudspil medio september, bliver skabt klarhed om erhvervsuddannelsernes økonomi, siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør.