Stikprøvekontrol med energimærker møder kritik

Der er grund til at glæde sig over, at flere boligejere får et korrekt energimærke, men der er stadig et behov for, at kontrollen med mærket bliver forbedret.



Det mener Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (BFBE).



Kritikken af Energistyrelsens stikprøvekontrol går blandt andet på, at der i 2017 blev gennemført 69.142 energimærkninger, men at der kun blev udtaget 167 til kontrol.



Derudover kan der være en bias, idet boligejerne skal takke ja til et kontrolbesøg, og at det derfor kan tænkes hovedsageligt at være de boligejere, der har en forventning om, at der er fejl i energimærkningen, der deltager i kontrollen.



- Måden man laver kontrol på, er et problem og det diskuterer vi også under arbejdet med at revidere energimærket. Måden man definerer fejl på, er simpelthen skæv. Det er synd for ordningen, der dermed får et dårligere omdømme, end den fortjener, fordi grundlaget man måler fejl på, ikke er korrekt.



- Men det forventer jeg, der vil blive rettet op på til efteråret med ministerens udspil til forbedringer af energimærkningsordningen, siger direktør i BFBE, Bjørn B. Christiansen.



Han understeger dog, at han er glad for, at andelen af korrekte energimærker går frem.



Skifter placering

Energistyrelsens seneste kvalitetskontrol af indberettede energimærkninger for bygninger viser, at andelen af korrekte energimærker for eksisterende bygninger i 2017 er steget til 79 pct., mod 69 pct. i 2016.



Kvalitetskontrollen viser, at den hyppigste usikkerhed i energimærkningerne er forbundet med bygningens overfladeareal som følge af forkerte opmålinger af bygningens ydervægge. I nye bygninger skyldes et forkert tildelt energimærke ofte, at isoleringen af bygningens tekniske installationer ikke er registreret korrekt. Da energimærkningsskalaen er trinvis, vil nogle mærker ligge tæt på grænsen til et andet mærke, og kan derfor med meget få vurderingsmæssige skøn skifte placering på skalaen.



Både bedre og dårligere

Kontorchef i Energistyrelsen Carl-Christian Munk-Nielsen afviser kritikken af, at der ikke udtages nok stikprøver under kontrollen.



- Men kan selvfølgelig altid diskutere spredningen af de fejl vi finder. Men de fejl vi finder, er fejl vi finder. Derfor mener jeg også, at stikprøven giver et sandfærdigt billede, siger han.



Carl-Christian Munk-Nielsen mener ikke det kan dokumenteres, at det hovedsagligt er de utilfredse boligejere, der deltager i kontrollen.



- Vi kan se, at når mærket skifter værdi, så bliver det ligeså tit bedre, som det bliver dårligere. Derfor kan man ikke konkludere, at folk siger ja til kontrol, hvis der er utilfredse og tror, at deres energimærke er hæftet med fejl, siger han.



Morten Nørgaard, souschef i Byggeriets Kvalitetskontrol, tror på, at man næste år vil kunne se yderligere forbedringer i energimærkningen.



- Energistyrelsen har i 2015 lavet en handlingsplan for, hvordan antallet af fejl skal nedbringes, og den begynder at virke. Det gør den blandt andet fordi Energistyrelsens tekniske revisioner nu bliver anvendt af certificeringsvirksomhederne, så de kan se, hvilke fejl virksomhederne begår. Det betyder, at virksomhederne nu for alvor bliver holdt op på, om de at har lært af deres fejl, siger han.