23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Isoleringsgigant nyder godt af byggelyst

Både omsætning og indtjening vokser hos Rockwool

Gang i byggeriet på Rockwools markeder betyder øget salg i første halvår for den danske isoleringsvirksomhed.

Både omsætning og indtjening vokser hos Rockwool, der også for nylig kunne løfte forventningerne til årets salg.

- Rockwool Gruppen har haft et travlt første halvår af 2018 med positiv udvikling i salget og sund vækst i indtjeningen. Væksten i salget er drevet af forbedrede markedsforhold og en højere efterspørgsel for ikke-brændbare isoleringsprodukter, skriver Rockwool.

I andet kvartal lød omsætningen på 667 millioner euro mod 585 millioner euro i samme periode sidste år. Det gav et resultat på knap 69 millioner euro mod knap 47 millioner euro i andet kvartal 2017.

Allerede 14. august kunne Rockwool afsløre en del af regnskabstallene, da virksomheden på baggrund af årets første seks måneder kunne løfte sine forventninger til det samlede salg i 2018.

Rockwool venter nu en vækst i omsætningen på 13-15 procent i lokal valuta mod tidligere 7-10 procent.

Det er medregnet, at et opkøb af den schweiziske isoleringsproducent Flumroc vil påvirke væksten positivt med 2-3 procent.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141