Reaktionstiden i kystsikring er afgørende for milliardbesparelser

Er det snart slut med oversvømmelser og erodering af vores kyster?



Regeringen foreslår i den kommende finanslov at skyde 500 mio. kr. ekstra i indsatsen for kystsikring.



Spørgsmålet er, om det beløb rækker til fornuftig kystsikring, eller om der skal mere til.



Det har vi spurgt landskabsarkitekt Eva Sara Rasmussen om. Hun er indehaver af tegnestuen Natour og konsulent hos Gottlieb Paludan Arkitekter. Eva Sara Rasmussen er én af de få, der arbejder specialiseret med kystsikring.



I en årrække har hun beskæftiget sig med kystsikring, klimatilpasning og kystudvikling - blandt andet på tegnestuen Hasløv & Kjærsgaard.



Hun efterlyser rettidig omhu, ellers kan kystsikring bliver meget dyrt, og langt dyrere end den halve mia. kr., der nu måske yderligere bliver bevilget.



At handle med det samme

- Reaktionstiden er afgørende. Der er store forskelle i udgifter i forhold til at gøre noget hurtigt eller lade stå til, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



- I en Cowi-rapport for Realdania blev det slået fast, at hvis man ikke laver afværgende foranstaltninger, men bare lader tiden gå, vil det senere koste mange milliarder at rette op på skaderne, siger hun.



Men i lyset af den politiske proces, der er i gang nu (se faktaboks) vil Eva Sara Rasmussen ikke gætte på, om de 500 mio. kr. ekstra er tilstrækkeligt.



- Det handler om at skabe langtidsholdbare løsninger ved kysterne, der både er lokalt forankrede og teknisk robuste. Og jo hurtigere man finder gode måder at arbejde sammen på, mellem staten, kommuner regioner, fonde og grundejerforeninger, jo bedre. Mange skal høres, og der bør hurtigt tages beslutninger for fremtiden, ellers taler vi måske om en 20-dobling af udgifterne, i forhold til i dag, siger hun.



Tilbage til naturen

Og paradoksalt nok kan en af løsningerne også være at lade naturen råde og lade visse områder oversvømme eller erodere.



Natour er involveret i et projekt ved Gyldensten Strand på Nordfyn, hvor et gammelt dige blev sløjfet og landbrugsjord oversvømmet.



- Ved at beslutte at gennembryde et udtjent dige og oversvømme et lavtliggende areal, undgår man udgifter til vedligeholdelse af diget, man genopretter natur, binder Co2 i jorden og fremmer turismen, siger Eva Sara Rasmussen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Hun tilføjer, at naturstrategien også virker tættere på de store byer.



- Det er vigtigt, at man ikke har så travlt, at man vælger den første den bedste løsning. Der er lavet analyser, som viser, hvor meget merværdi regnvandsbassiner generer af lokalt liv i for eksempel København, og sådan skal vi også tænke, når vi sammen med entreprenører arbejder med biologisk kystsikring, siger hun.



Lige adgang for alle

Lokale og Anlægsfonden ser et stort behov for en fremtidig kystsikring, der ikke begrænser adgangen til kysten, men skaber nye muligheder for rekreative aktiviteter.



- Voldsomt regnvejr giver udfordringer, men hos os er vejen klar for, hvordan benyttelse og beskyttelse kan kobles, nemlig ved at få arkitekturen og naturen til at smelte sammen i dobbeltfunktionelle løsninger, siger Esben Danielsen, som er direktør i Lokale og Anlægsfonden.



Store fremtidige skader

Den filantropiske forening Realdania har netop indgået et partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet om en ny indsats for beskyttelse mod stigende havvand.



I alt 60 millioner kroner er afsat.



- Hvis der ikke gøres noget for at beskytte byerne i de kommende år, vil de estimerede skader stige til cirka 43 mia. kr. om året, hvis vi regner 100 år frem i tiden til år 2117, siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.