Svenskerne overtager syge andelsforeninger

Omkring 2010 kom adskillige andelsboligforeninger i hovedstaden i økonomisk knibe. Særligt en del nye foreninger var udbudt og finansieret til høje - og ofte urealistisk høje - priser, og samtidig havde mange foreninger, både nye og gamle, optaget såkaldte swaplån.



Swaplånene skulle ellers beskytte foreningerne - og dermed de enkelte andelshavere og beboere - mod de rentestigninger, som mange mente måtte være lige om hjørnet. I stedet faldt renterne dog yderligere, og dermed udløste swaplånene store regninger til foreninger og beboere.



Ud over en anspændt økonomi resulterede det flere steder i langstrakte og mediedækkede konflikter med långiverne. Med to Frederiksberg-ejendomme, Hostrups Have med næsten 700 lejligheder og Duegården med 183 boliger, som to af de meste omtalte.



Fortsatte som lejere

Nogle foreninger gik konkurs og blev solgt, så de tidligere andelshavere fortsatte som lejere og ofte tabte penge. Andre foreninger fik gennemført ordninger med deres bank, så de kunne fortsætte.



Især ejendomsselskaber fra Sverige købte nødlidende andelsforeninger. Akelius overtog eksempelvis Duegården i september 2017, mens Heimstaden overtog det nærliggende Hostrups Have-kompleks for 1,7 milliarder kroner.



Heimstaden har denne sommer fortsat sine opkøb - dels med Ringertoftens 363 boliger i det københavnske Nordvest-kvarter, dels med købet af Thyra Danebod-foreningen med 110 boliger ved Dalgas Boulevard på Frederiksberg. Ifølge fagmediet EjendomsWatch blev Thyra Danebod-foreningen oprettet i 2007 og fik et swaplån - det har nu kostet beboerne et gennemsnitligt, tabt indskud på omkring 100.000 kroner.



Forlig på plads

De mange sager udløste en arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til politikerne. Og i november 2017 kunne daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fremlægge et bredt forlig, der med afsæt i anbefalingerne fra arbejdsgruppen skulle gøre andelsforeningerne mere robuste og dermed give øget tryghed for beboerne.



Der skal blandt andet være bedre styr på planer for langsigtet vedligehold og på de såkaldte valuarvurderinger, som danner grundlaget for priserne på andelsboliger. Desuden har politikerne et indført et loft over, hvor meget afdragsfrie lån må udgøre i nye foreninger.



Loftet skal sikre, at foreningerne afdrager på deres gæld og dermed bliver mere økonomisk robuste. Men de øgede afdrag betyder også højere boligafgifter for beboerne, og det har blandt andre flere projektudviklere og administratorer af andelsforeninger kritiseret. I deres øjne behøver især andelsforeninger i nybyggeri ikke at betale store afdrag, da der er meget begrænsede udgifter til vedligehold de første mange år.



Andelsprojekt er droppet

Boligudvikleren FB Gruppen har det seneste par år udbudt tre andelsbebyggelser på Grønttorvet i Valby, men har droppet et fjerde andelsprojekt på grund af kravet om øgede afdrag - og dermed højere boligafgift.



Af samme grund har flere branchekilder advaret om, at forliget vil betyde færre nybyggede andelsboliger.