Andelsforeninger skruer op for afdragene

Danske andelsboligforeninger har de seneste år sat ekstra fart på afdragene på deres lån.



Det viser en dataanalyse, som Nordea Kredit har udført for Licitationen - Byggeriets Dagblad.



I 2015 betalte 41 procent af andelsforeningerne med lån i Nordea Kredit løbende afdrag, og det var vokset til 49 procent i midten af 2018. Tilsvarende er andelen af foreninger med afdragsfrie lån faldet fra 59 til 51 procent.



- Foreningerne udnytter de lave renter til at afvikle deres gæld, og de opfører sig på mange måder som boligejerne: Her betalte 46 pct. afdrag for tre år siden, og det er nu vokset til 53 pct. Afdragsfriheden er desuden udløbet på mange lån i disse år, og det har tvunget foreningerne til at overveje, hvilke lån de skal have næste gang. I mange tilfælde har foreningerne altså valgt nye lån med afdrag, siger Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit.



Dataudtrækkene er gennemført få dage efter, at en lov fra 1. juli indfører et loft over andelen af afdragsfrie lån på 40 pct. af de samlede lån. Det skal sikre mere robuste andelsboligforeninger, lød begrundelsen af et stort flertal i Folketinget.



Sundt med afdrag

Flere branchefolk har advaret om, at det vil skabe færre nye andelsforeninger - både i form af nye projekter og når lejere overtager udbudte udlejningsejendomme ved hjælp af den såkaldte tilbudspligt. Med en højere andel af lån med afdrag vil andelslejligheder blive unødigt dyre, lød det fra kritikerne.



Men selv om Nordeas tal viser vækst i afdragene, så ser chefanalytikeren fortsat positivt på lovændringen og mener ikke, at den er overflødig.



- Loven skal sikre, at nye foreninger er robuste nok, og historien har lært os, at nogle foreninger blev stiftet på et lidt for skrøbeligt grundlag. Så hensigten med lovgivningen er fin nok, men det vil være godt at evaluere tingene efter et stykke tid, for eksempel om loftet på 40 pct. afdragsfrie lån er for hårdt, siger Lise Nytoft Bergmann.



Hun mener generelt, at det er sundt at betale af på gælden:



- Det gør foreningerne mere robuste over for dårlige tider med prisfald eller kommende renoveringsprojekter.



En lignende melding kommer fra Ejendomsforeningen Danmark, der blandt andet repræsenterer en række administratorer af andelsboliger.



- Det er positivt, når foreninger begynder at afdrage på gælden, siger juridisk direktør Morten Østrup Møller til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



For små lån

Foreningen er dog fortsat kritisk over for den nye lånegrænse, og både Morten Østrup Møller og Lisa Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit understreger, at foreningerne heller ikke skal bringe gælden alt for langt ned.



- En forenings gæld skal ikke nødvendigvis gå mod nul. I en situation med god økonomi i foreningen og med afdrag på lånene, så skal andelsprisen på hver bolig sættes op, og så skal en køber finansiere mere via banklån, som har højere rente og måske bidrag end det, foreningen betaler på sine lån, siger Morten Østrup Møller.



- Bestyrelsen bør overveje, om foreningen har den rigtige lånesammensætning, hvis foreningen både har lav belåning og betaler af på gælden. I nogle tilfælde kan det være bedre at holde gælden i foreningen, hvor finansieringsvilkårene typisk er bedre, pointerer Lise Nytoft Bergmann.