100 år med bygningsfredning
Siden 1918 har bygningsfredningsloven været garanten for, at Danmarks ældre bygninger arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi blev bevaret.
Men selvom der er 100 års erfaring med bygningsfredning og foreløbigt omkring 9.000 bygninger på listen over fredede bygninger, bliver der ved med at være brug for nye fredninger, der udpeger de mest værdifulde bygninger, så de ikke går tabt, når moden, ejeren eller funktionen skifter.
Konferencen
Med Kulturjournalist fra Kulturen på P1 Tore Leifer som moderator vil konferencen den 25. september i Landstingssalen på Christiansborg forsøge at give svar på nogle af de udfordringer bygningsbevaringen står over for i dag.
Blandt deltagerne er kulturminister Mette Bock (LA), der giver sit bud på statens ansvar for bygningskulturen. Derudover kan man blandt andet høre ph.d. Poul Sverrild diskutere værdien af efterkrigstidens arkitektur, mens borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin (R), giver sit perspektiv på kommunernes ansvar i sikringen af bevaringsværdige bygninger. Arrangementet er gratis og åbent for alle Mere info på www.byogland.dk |
Hvordan passer vi bedst på
- Vores fælles bygningsarv præger danskerne hver dag, så det er vigtigt, at vi behandler den ordentligt - ikke mindst den allerfineste fredede del. Vores opfattelse af bevaringsværdier ændrer sig imidlertid over tid, og derfor må vi også diskutere og udvikle fredningsbegreberne og lovgivningen løbende. 100 året er således en velkommen lejlighed til dette, og vi håber at konferencen kan være et bidrag, siger projektleder Eske Møller fra Realdania.
I næste måned står Eske Møller sammen med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur for en konference på Christiansborg, der stiller skarpt på, hvordan vi bedst passer på vores fælles bygningsarv.
På listen over fredede bygninger optræder alt fra slotte, stationsbygninger, pavilloner og vandtårne til præstegårde, industribygninger og gårdlokummer - og i særlige tilfælde også bygninger, der er yngre end 50 år, som ellers er grænsen for fredninger.
Stadig brug for loven
- Kulturarven skaber identitet, og identitet skaber mennesker. Der er brug for at få sat fokus på, hvordan vi sikrer, at byer og bygninger bevares, så moderne mennesker kan leve der, samtidig med at der passes på vores fælles arv. Vi skal ikke tage de smukke byer for givet. Det er vigtigt, at staten og kommunerne går forrest og viser vejen for borgerne, siger formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen i en pressemeddelelse.
- Bygningskultur er vigtig, og det er ikke hver dag, at en lov fylder 100 år. Og når der stadig er brug for den, skal det tages alvorligt og selvfølgelig fejres med manér, tilføjer Karen Margrethe Olsen.
Konferencen holdes tirsdag 25. september i Landstingssalen på Christiansborg og vil blandt andet give svar på de udfordringer bygningsbevaringen står over for i dag.
brahe
