23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Virksomheder opfordrer til at udlicitere flere vej- og parkopgaver

Der er gevinster og fordele ved at udlicitere vej- og parkområdet, melder HedeDanmark og Grøn Vækst, der undrer sig over, at kommuner ikke vælger at udlicitere flere driftsopgaver på de tekniske områder

Skuffende og ærgerligt.



Sådan lyder reaktionen fra to grønne virksomheder på en ny Dansk Byggeri-analyse, der viser, at kommunerne i de fleste tilfælde vælger selv at håndtere vej- og parkopgaver.



Som Licitationen - Byggeriets Dagblad beskrev i går, blev i gennemsnit godt 44 pct. af driftsopgaverne på de tekniske områder udliciteret sidste år.



- Man kan næsten ikke åbne en avis uden at læse om, at kommunerne er presset på økonomien. Alligevel vælger de ikke at plukke de lavthængende frugter men i stedet at fastholde at betale en høj pris for den samme service. Det er skuffende, at de gode erfaringer, der har været med udlicitering, ikke bliver fuldt udnyttet, lyder det fra Søren Bo Johansen, divisionsdirektør i HedeDanmark.



Han henviser blandt andet til et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet, der, som Licitationen - Byggeriets Dagblad tidligere har beskrevet, undersøger og sammenligner brugen af udlicitering på vej- og parkområdet i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien i perioden 2014-2016.



Forskningsprojektet konkluderer, at der er besparelser at hente ved at udlicitere. Gevinsten er størst første gang, en dansk kommune udliciterer vej- og parkområder.



Her er der i gennemsnit tale om 11,4 pct. Men det samlede besparelsespotentiale indfries først efter gentagne udbud, lyder det.



At udliciteringsgraden ifølge Dansk Byggeri-analysen på landsplan er på de godt 44 pct., overrasker ikke Søren Bo Johansen.



Han fremhæver, at det niveau har kendetegnet de senere år.



- I de sidste to - tre år har jeg ikke set helt nye vej- og parkopgaver udbudt, som ikke har været ude før, fortæller han.



Fremhæver mere fleksibilitet

Også Thomas Olesen, produktionsdirektør hos Grøn Vækst, gør opmærksom på, at der er besparelser at hente ved at udlicitere vej- og parkområdet.



Derudover fortæller han, at virksomhederne løbende skal dokumentere deres løsning af opgaverne - en kvalitetssikring, kommunerne ikke laver på samme måde, når de holder opgaverne internt, fremhæver han.



Han peger også på overenskomstmæssige fordele ved private aktører, da de nemmere kan mande op og ned end kommunen og understreger, at virksomhederne udover at flytte ressourcer også kan flytte eksempelvis maskiner fra en opgave til en anden, hvis der er brug for det.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125