DAGENS LEDER: Uddannelser er ikke verdensklasse
Af Christian Brahe-Pedersen
Ting bygget ud af flamingo og udstyr, som ikke svarer til det, virksomhederne bruger. Det er hverdagen på en række af landets erhvervsskoler, som på grund af en presset økonomi ikke kan give sine lærlinge på eksempelvis bygge- og anlægsuddannelserne en undervisning, der svarer til de udfordringer, de møder i virksomhederne.
Færre elever og det forkætrede omprioriteringsbidrag spiller i høj grad ind på skolernes dårlige økonomi. Og når det kombineres med eksempelvis højere materialepriser, havner skolerne i en ond spiral, hvor der ikke er råd til at købe tidssvarende materialer.
Skal erhvervsskolerne imidlertid følge med tiden og stå sig godt i konkurrencen om ikke mindst de unge folkeskoleelevers gunst, er der nødt til at ske noget. For skal flere søge mod erhvervsskolerne, er skolerne også nødt til at følge med tiden og kunne tilbyde deres elever ordnede forhold. Samtidig gør forældet udstyr, at virksomhederne ikke kan få lærlinge, som nødvendigvis er fortrolig med det nyeste materiel og maskiner.
Det er ikke et problem, som bygge- og anlægsbranchen kan løse alene sammen med erhvervsskolerne. Det kræver derimod politisk handling og flere økonomiske midler til skolerne.
Alle politiske partier taler om, at Danmark skal have uddannelser i verdensklasse. Men fortsætter udviklingen på erhvervsskolerne, risikerer vi, at erhvervsuddannelserne sakker bagud i forhold til de krav, der stilles i virksomhederne.
Det bør ingen stille sig tilfredse med.
