23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Brønderslev, Dronninglund, Brøndby, Ballerup og på Frederiksberg

REGION NORDJYLLAND

BRØNDERSLEV

Dagligvarebutik og etageboliger
Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan 01-C-25.01 "Centerområde Banegårdspladsen, Brønderslev" har været i otte ugers høring og indstilles nu til endelig vedtagelse.

Sagen afgøres af byrådet via økonomiudvalget og teknik- og miljøudvalget, som har sagen på dagsordenen i dag.

Det nye plangrundlag er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra boligselskabet Domea og Svend Aage Christiansen A/S om opførelse af en dagligvarebutik samt etageboliger på Banegårdspladsen. Etageboligerne opføres som otte punkthuse, og dagligvarebutikken opføres i én etage med taghave til områdets beboere.

DRONNINGLUND

Ombygning til boliger
Brønderslev Kommune har modtaget en ansøgning om at etablere to boliger i stueplan af Stationsvej 29 i Dronninglund, som tidligere har huset en bank.

Nuværende lokalplan stiller krav om, at anvendelsen skal være erhverv og i mindre omfang boliger, og byrådet skal derfor tage stilling til, om planen skal ophæves.

I første omgang er sagen på teknik- og miljøudvalgets dagsorden i dag.

REGION HOVEDSTADEN

BRØNDBY

Botilbud
Teknisk Forvaltning i Brøndby Kommune har genfremsat et forslag til ny lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg, der giver mulighed for at etablere et nyt Lionslund, som er et botilbud for udviklingshæmmede, på den nuværende byggelegeplads på Strandskolevej 138.

Foreløbig anbefaler såvel teknik- og miljøudvalget som økonomiudvalget, at forslaget godkendes og fremlægges i offentlig høring i otte uger.

BALLERUP

Biografcenter
Ejerne af Ballerup Centret ønsker at etablere et nyt biografcenter i centret og har i den forbindelse bedt Ballerup Kommune om at dispensere fra gældende lokalplan, da dele af den nødvendige udbygning ikke kan rummes inden for planens bestemmelser.

Teknik- og miljøudvalget besluttede forleden at give den ønskede dispensation.

FREDERIKSBERG

Udbygning af plejehjem
For at imødekomme det generelle behov for at udvide kapaciteten på plejeboligområdet på Frederiksberg, og behovet for tidssvarende plejehjemsfaciliteter specifikt på plejehjemmet Søndervang, er der igangsat forundersøgelser vedrørende en udvidelse af plejehjemmet med ny tilbygning.

By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune anbefaler, at der gennemføres en forudgående høring på fire uger med indkaldelse af ideer og forslag forud for udarbejdelse af nyt plangrundlag.

Udgangspunktet for undersøgelserne er at udvide den eksisterende bygning med cirka 8.000 kvm nybyggeri.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.174|