De knokler med at terrorsikre Christiansborg

75-80 procent færdig. Så langt er arbejdet med at opgradere og terrorsikre Christiansborgs Slotsplads.

Det vurderer Kasper Jacoby, chef for Folketingets Byggesekretariat, og Rune Guldager Thomsen, projektleder hos CG Jensen, der er hovedentreprenør på opgaven.

Overstået er stort set arbejderne under jorden. Arbejder, som har omfattet udskiftning af kloakledninger langs Christiansborgs facade, en ny fugtmembran over Ruinmuseet, og som desuden er blevet udvidet med skybrudssikring for Hofor, fortæller Kasper Jacoby.

- Det er omfattende arbejder, der har været og fortsat er i gang, siger han.

Flere arbejder i gang
Byggesekretariatschefen har kontor lige ud til Slotspladsen, og i sommervarmen byder de store åbne vinduer i kontorlokalet lyden fra de igangværende arbejder inden for; herunder ikke mindst lyden af brosten, der bliver banket på plads - klik klik klik.

CG Jensen mangler nemlig fortsat godt halvdelen af belægningen på den store slotsplads, da Licitationen - Byggeriets Dagblad kigger forbi byggepladsen

Belægningsarbejdet er startet ved Slotskirken og bevæger sig hen mod Finansministeriet; altså fra højre mod venstre, hvis man kigger op på det danske demokratis højborg.

Dertil kommer arbejdet med at reetablere en ny trappe op til slottet med en genbrugt belægning fra pladsen og ikke mindst arbejdet med at føre de sidste tonstunge granitkugler ned over de etablerede pullerter på Slotspladsen i takt med, at belægningen bliver færdig.

Der er i alt tale om 85 granitkugler, som skal placeres i en halvcirkel og være med til at forhindre, at køretøjer med ondt i sigte kan gøre skade på parlamentet, dets medarbejdere eller de menneskemængder, der fra tid til anden samler sig på Slotspladsen for at demonstrere.

Granitkugle-sikringen brydes tre steder af pullerter, der kan sænkes og hæves igen, så redningskøretøjer og eksempelvis Dronningens karet kan komme til.

- Vi er cirka halvvejs med at sætte granitkuglerne på, fortæller Rune Guldager Thomsen.

Et præcisionsarbejde, som i starten tog op mod tre timer per kugle, mens som CG Jensen nu udfører på cirka 20 minutter.

Entreprenøren mangler også fortsat kant- og fortovsarbejder foruden blandt andet anlæg af ny taxaholdeplads og beplantning af en række træer langs kanalen, men fokus er først og fremmest på belægningen og granitkuglerne.

Og sorteringen af pladsens bunker af brosten er godt i gang. For at sikre, at hver enkelt række brosten er lige, skal de nemlig have samme størrelse. En brosten på 13 cm i en række med 12 cm går ikke.

Tommestokken bliver taget i brug.

Klik klik klik - en brosten mere er på plads.

At man har prioriteret brosten til belægningen hænger sammen med samspillet med Christiansborgs granitbelagte facade, forklarer Kasper Jacoby.

Dertil kommer, at man har ønsket en lys løsning på pladsen, som befinder sig meget af tiden i skyggen, fortæller han.

Regning på 50 mio. kroner
Planerne for Christiansborgs Slotsplads er udformet af GHB Landskabsarkitekter.

CG Jensen udfører det meste af arbejdet i egenproduktion, men har hentet P. P. Brolægning ind til at hjælpe med belægningen, som helt til at begynde med slet ikke var en del af planen for områdesikringen.

I stedet var fokus på at sikre Slotspladsen, som den tidligere så ud. Men de planer blev udvidet for at få pladsen til at hænge bedre sammen.

- Vi skulle alligevel ret dybt ned i pladsen, så der blev lagt op til at se på, og der ikke skulle bruges ekstra midler på at lave en mere imødekommende plads. Det besluttede vi at gøre, siger Kasper Jacoby og oplyser, at regningen for den nye belægning, terrorsikringen, kloakarbejderne, træbeplantningen og den nye fugtmembran over Ruinmuseet lyder på 48 mio. kr., der afholdes af de to bygherrer, Folketinget og Slots- og Kulturstyrelsen

Færdig til efteråret
Arbejderne skal være færdige til efteråret.

- Den endelige afleveringsdato er ikke kendt endnu, oplyser Kasper Jacoby og forklarer, at der er givet frihed til, at CG Jensen kan planlægge arbejdet så optimalt som muligt.

Selve pladsen er ikke Folketingets men Københavns Kommunes, som også kommer til at stå for den efterfølgende drift, mens Folketinget står for sikringen i form granitkuglerne, supplerer han.