23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Opsvinget skal holdes i snor

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

Der er måske kommet en anelse mere i de ansattes lønningsposer ved de lokale lønforhandlinger i bygge- og anlægsvirksomhederne dette forår.

Under alle omstændigheder viser Dansk Arbejdsgiverforenings nye lønstatistik, at lønningerne i bygge- og anlægsvirksomhederne er steget fra 2,8 pct. i årets første kvartal til 3,3 pct. i andet kvartal.

Det luner selvfølgelig i medarbejdernes tegnebøger, men for byggeriets konkurrenceevne er det ikke så rare nyheder.

Der er ganske rigtig godt gang i opsvinget, og bygge- og anlægsvirksomheder har betydelig mere at lave end for fem år siden. Men lønudviklingen er i lige så høj et udtryk for, at branchens virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at det igangværende opsving selvfølgelig skal udnyttes af virksomhederne, så de kan ruste deres pengetanke til en eventuel nedgangsperiode i aktiviteterne, som normalt følger en periode med højkonjunktur og opsving.

Men der skal også være tale om et kontrolleret opsving.

Derfor er der stadig brug for politiske tiltag så det sikres, at der er den fornødne kvalificerede arbejdskraft, så eksempelvis lønningerne ikke løber løbsk, fordi virksomhederne mangler ansatte.

Det kræver, at det bliver nemmere for bygge- og anlægsvirksomhederne at rekruttere udenlandske ansatte, og at langt flere af den ældre arbejdsstyrke tilskyndes til at blive på arbejdsmarkedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109