23948sdkhjf

Dagligvarebutik får klimasikret parkering

NCC har udlagt 3.600 kvm særlig klimasikret belægning ved ny Lidl-butik i Hedensted

I Hedensted i det sydøstlige Jylland vokser indkøbsmulighederne for byens borgere. Her åbner dagligvarekæden Lidl nemlig om ganske kort tid en hel ny 1.100 kvm stor butik midt i byen på hjørnet af Kirkegade og Dalbyvej.

Ud over masser af nye varenumre på hylderne, vokser byen også med godt 100 parkeringspladser, der anlægges som en klimavej med en permeabel asfaltkonstruktion fra NCC.

Det klimasikrede parkeringsareal håndterer ikke blot regnvandet, der falder på parkeringsarealet, det håndterer også regnvandet fra taget af bygningen. Der er derfor tale om en samlet regnvandshåndtering, som lokalt afleder regnvandet og derfor er uafhængig af det eksisterende regnvandssystem.

- Det smarte ved løsningen er, at regnvandet fra taget ledes ind under asfaltbelægningen på p-pladsen i stedet for at blive ledt til et separat regnvandssystem som ved traditionelle løsninger. På den måde håndteres regnvand fra taget sammen med det regnvand, der falder på parkeringsarealet, siger Michael Brask, der er klimavejsekspert og salgschef i NCC Industry, i en pressemeddelelse.

Store mængder regn
Løsningen er baseret på NCC’s Permavej-konceptet, som består af en permeabel asfaltbelægning, der kan aftage og dræne meget store mængder vand.

Hemmeligheden er bærelaget, der har så stor dræneffekt, at det kan optage regnvandet efter samme princip som en faskine. På den måde bliver vandet drænet langsomt ud i jorden eller videre til kloaknettet med forsinkelse, så kloaknettet ikke overbelastes. Det betyder, at pladsen altid er fri for vand - selv under skybrud.

- Et klimasikret p-område med permeable asfaltbelægninger og bærelag er en oplagt løsning til parkeringsarealer som for eksempel pladsen ved Lidl i Hedensted. Det er ikke dyrere at anlægge sådan en konstruktion, fordi man slipper for at grave store rørsystemer ned og installere tilslutninger til kloaksystemet, udtaler Michael Brask.

NCC har i alt udlagt 3.600 kvm permeabel asfalt på arealet omkring den nye Lidl-butik.
brahe

Læs mere om: NCC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187