23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Nærum, Vedbæk, Hillerød, Frederikssund, Vinding, Jelling, Bogense, Otterup, Kolding og Nykøbing Mors

REGION HOVEDSTADEN

NÆRUM

Renovering af vinder og døre
Søllerød almene Boligselskab har bedt Rudersdal Kommune godkende låneoptagelse uden kommunal garanti i forbindelse med renovering af vinduer og døre, nye altaner, svalegange og trapper i afdeling 14 Nærumlund 1-24 i Nærum.

Sagen forelægges byplanudvalget til godkendelse på udvalgets møde i dag.

Bebyggelsen er opført i 1992 og består af 27 beboelseslejemål.

Håndværkerudgifter i forbindelse med renoveringen er i henhold til budget anslået til 5.163.200 kr. og øvrige omkostninger til 1.441.800 kr.

VEDBÆK

Institutionsboliger
Den selvejende institution Elleslettegård i Vedbæk har bedt Rudersdal Kommune om at få udarbejdet en ny lokalplan for institutionens arealer, som muliggør opførelse af to supplerende boligbygninger med tilhørende fællesfaciliteter for institutionens elever. Det er nu sket, og byplanudvalget skal på sit møde i dag tage stilling til, om lokalplanforslaget sammen med et tilhørende forslag til kommuneplantillæg skal godkendes og fremlægges i offentlig høring. De nye bygninger skal dække et opstået behov for flere boliger til institutionens elever, som består af unge med særlige behov. De nye boliger skal endvidere gøre det muligt at modernisere de eksisterende fire boligbygninger på matriklen. 

HILLERØD

Udbygning af plejecenter
Der er behov for flere plejeboliger i Hillerød Kommune, og derfor har Hillerød byråd besluttet, at der skal opføres 30 nye plejeboliger på Sophienborg Plejecenter. Der er i den forbindelse udarbejdet et forslag til lokalplan, som nu indstilles godkendt og fremlagt i offentlig høring.

Domea, der ejer Sophienborg Plejecenter, har ønsket at købe to arealer på i alt cirka 420 kvm for at give mulighed for, at projektet kan rumme en aflukket gårdhave til en af de to kommende tilbygninger, og for at anlægge en parkeringsplads for at minimere antallet af parkeringspladser i det eksisterende gårdrum.

Den nye bebyggelse opføres som to nye separate demensenheder i tæt arkitektonisk slægtskab med den eksisterende bebyggelse.

Direktionen indstiller, at lokalplanforslaget vedtages og sendes i offentlig høring i fire uger. I første omgang tager arkitektur, byplan og trafikudvalget stilling i sagen i dag.

HILLERØD

Udbygning af dagligvarebutik
Ullerød Superbrugs ønsker at udvide butikken med 1.085 kvm til et samlet areal på 4.225 kvm. Projekt omfatter nye parkeringsarealer, en vaskehal og en centerløsning med flere butikker på superbrugsens areal. Den nuværende lokalplan giver maksimalt mulighed for at opføre 3.500 etagemeter til dagligvarer, og det er nødvendigt med en ny lokalplan, hvis ønsket skal realiseres.

Forvaltningen i Hillerød Kommune anbefaler, at der igangsættes lokalplanlægning, og i første omgang ser arkitektur, byplan og trafikudvalget på sagen i dag.

FREDERIKSSUND

Kampsportscenter
Frederikssund Brydeklub har rettet henvendelse til Frederikssund Kommune om mulighederne for placering af kampsportscenter i de lokaler, der i dag huser Frederikssund Svømmehal.

Baggrunden for henvendelsen er, at Frederikssund Svømmehal flytter til Idrætsbyen, når den nye svømmehal er klar til brug, hvilket den forventes at være i slutningen af 2019.

Oprindeligt var det planen, at der skulle etableres et kampsportscenter i Vinge C, med med ændringen af planerne for Vinge C er denne plan ikke længere aktuel.

I ansøgningen tilbyder Frederikssund Brydeklub at tage ansvar for at samle kamsportsklubberne i Frederikssund Kommune om etableringen af et kamsportscenter i den nuværende svømmehalsbygning.

Ansøgningen er på fritids- og kulturudvalgets dagsorden i morgen, hvor kultur- og fritidschefen indstiller, at administrationen får bemyndigelse til at undersøge bygningernes tilstand og udarbejde økonomisk overslag på en ombygning af svømmehalsbygningen.

REGION SYDDANMARK

VINDING

11 tæt-lave boliger
En privat bygherre har anmodet Vejle Kommune om at få udarbejdet en lokalplan for et boligområde på Boeskærvej i Vinding Landsby. Området er i dag omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for fire parcelhuse, men bygherren ønsker i stedet at bygge 11 tæt-lave boliger. Lokalplanen har været i høring i fire uger og indstilles nu til endelig vedtagelse i Vejle byråd i dag. 

JELLING

Dagligvarebutik
Rema 1000 på hjørnet af Vejlevej og Skovgade i Jelling ønsker at udvide til 1.200 kvm, som den nye planlov giver mulighed for. I den forbindelse er der udarbejdet ny lokalplan, som efter endt høring indstilles til endelig vedtagelse i Vejle byråd i dag.

For at give plads til udvidelsen skal en eksisterende bolig rives ned.

BOGENSE

Udbygning af biogasanlæg
Nordfyns Kommune har modtaget ansøgning fra NGF Nature Energy A/S om at påbegynde miljøvurderingen af en udvidelse af biogasanlægget på Odensevej 158, Bogense.

Kommunalbestyrelsen skal beslutte om miljøvurderingsprocessen skal sættes i gang, og idéoplæg til afgrænsning skal sendes i høring. I første omgang behandles sagen af teknik- og miljøudvalget i dag.

Den planlagte udvidelse er på 250.000 tons biomasse/år, således at biogasanlægget efter udvidelsen kommer op på 550.000 tons/år.

Baggrunden for ønsket om at udvide kapaciteten på biogasanlægget er stor interesse fra nye leverandører, samt at der er mere biomasse til rådighed i biogasanlæggets opland end det nuværende anlægs kapacitet.

OTTERUP

Ombygning
Ejeren af Otterup Hotel har forhørt sig hos Nordfyns Kommune om muligheden for at købe tre kommunalt ejede matrikler. Ejeren ønsker, at arealerne skal indgå i ændringen af Otterup Hotel til boliger.

Hvis Kommunalbestyrelsen er indstillet på at sælge arealerne, så vil udarbejdelsen af en ny lokalplan for projektet herefter kunne sættes i gang.

Sagen behandles i første omgang i teknik- og miljøudvalget i dag.

KOLDING

46 boliger
ARC Nordic har for ejerne af Centervej 2 sendt en ansøgning til Kolding Kommune om udarbejdelse af lokalplan, som muliggør en anvendelse af området til 46 tæt-lave boliger. Der er nu udarbejdet forslag til nyt plangrundlag som ønsket, og på sit møde i dag beslutter plan-, bolig og miljøudvalget, om forslagene skal godkendes og fremlægges i otte ugers offentlig høring. 

REGION NORDJYLLAND

NYKØBING MORS

Demenscenter
Udvalget for teknik og miljø i Morsø Kommune har blandt andet et forslag til lokalplan for et demenscenter ved Dueholm Mark på dagsordenen til mødet i dag. Udvalget skal tage stilling til, om man vil anbefale, at det sendes i offentlig høring i fire uger som anbefalet af direktøren for Teknik og Miljø.

Lokalplanen giver mulighed for at etablere offentlige institutioner i det område, den dækker, herunder et demenscenter.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|instance-web04