23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Kommunerne er endelig vågnet op

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

De mindre bygge- og anlægsvirksomheder skal ikke mange år tilbage før de måtte takke nej til opgaver i landets kommuner på grund af sikkerhedsstillelser. I dag stiller halvdelen af landets kommuner ifølge en ny analyse fra Dansk Byggeri først krav om, at virksomheder stiller økonomisk sikkerhed ved opgaver på over en million kroner. For bare to år siden var det kun 15 procent.

Udviklingen er særdeles positiv for i bund og grund kan kravet om at stille økonomisk sikkerhed være konkurrenceforvridende. En sikkerhedsstillelse er dyr både i administration og gebyrer, hvilket typisk har afholdt de små og mellemstore virksomheder fra at byde på kommunale opgaver, fordi arbejdsgarantien har været et fordyrende led og svært at administrere.

Hermed er det langt fra sikkert, at den kommunale bygherre opnår den fornødne konkurrence på opgaven og kvalitet, når et stort antal virksomheder på forhånd er afskåret fra at byde på.

Man kan derfor også spørge, hvorfor eksempelvis 34 kommuner fortsat stiller arbejdsgarantier ved opgaver på mellem en halv og en million kroner. Det er ikke just erhvervsvenligt og betyder, at alt for mange bygge- og anlægsvirksomheder helt afstår fra at byde på de kommunale opgaver.

Kommunerne har i udbud andre alternativer i forhold til at sikre, at det er rentable entreprenører, som byder på opgaverne. De får derimod ikke nødvendigvis bedre byggerier ud af, at konkurrencen bliver mindre i de kommunale udbud.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14