I halvdelen af landets kommuner skal virksomhederne først stille økonomisk sikkerhed, når den kommunale opgave er på én million kroner eller derover.
For to år siden havde blot 15 kommuner i Danmark en nedre beløbsgrænse på én million kroner. Det er især de jyske kommuner, der har hævet grænsen for arbejdsgarantier. En meget positiv udvikling, mener Dansk Byggeri.
I Vejle Kommune tog man for små to år siden beslutningen om at hæve grænseværdien for garantistillelse i byggesager for kommunen. Man hævede grænsen fra en halv til en hel million kroner.
- Vi havde snakken om, hvor stor den risiko vi tog, reelt var. Det viste sig, at det var yderst sjældent at det kom til, at garantien skulle aktiveres, fortæller Tina Andersen Mølby, der er afdelingsleder for Kommunale Ejendomme i Vejle Kommune.
Anderledes ser det ud i anlægsafdelingen, hvor kollegaen Claus Weng Petersen sidder med en grænseværdi der ligger på 100.000 kroner.
Jyske kommuner hæver krav til arbejdsgaranti
Mindre virksomheder får nemmere ved at deltage i kommunale udbud, når krav til arbejdsgaranti hæves, så de kun kommer i spil ved større projekter