23948sdkhjf

Mangel på arbejdskraft truer byggeriets vækst

Spar Nord har gennemgået over 11.000 regnskaber, og konklusionen er klar:

Det går godt i branchen, men sorte skyer i form af mangel på kvalificeret arbejdskraft truer forude:

- Både nu og i de kommende år kan væksten blive bremset af manglen på arbejdskraft. Fortsætter det nuværende høje aktivitetsniveau, kan det ikke undgå at blive en produktionsbegrænsende faktor, som sætter en barriere for yderligere fremgang, siger cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm.

Den udlægning er cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri enig i:

- Alene inden for det seneste år er der blevet rekrutteret forgæves til cirka 7.700 stillinger inden for byggeriet. Men det har dog ikke forhindret en fortsat stigning i aktivitet og beskæftigelse. Det er især det private boligbyggeri, der driver væksten i øjeblikket, siger han.

Når det alligevel lykkes at håndtere udfordringen med flaskehalse og mangel på arbejdskraft, så skyldes det ifølge Bo Sandberg en kombination af flere nyuddannede, seniorer, der bliver længere tid på arbejdsmarkedet, samt ikke mindst adgang til udenlandsk arbejdskraft.

Han og Dansk Byggeri forventer et fortsat løft i byggebeskæftigelsen med 3 procent i 2018 og 1,7 procent i 2019.

- Og så skal man altså ikke kun fokusere på de negative aspekter af et presset arbejdsmarked. Det er nemlig også en gylden chance for at få nogle af de marginaliserede grupper ind og få fodfæste på arbejdsmarkedet, som eksempelvis flygtninge og kontanthjælpsmodtagere, pointerer Bo Sandberg.

Læs mere om analysen i artiklen:

3 af 4 byggefirmaer kører nu med overskud

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11