23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Norddjurs Kommune, Gjern, Vindinge, Kalundborg og Grindsted

REGION MIDTJYLLAND

NORDDJURS

Renovering af almene boliger

Boligselskabet af 2014 beder Norddjurs Kommune om godkendelse af skema A for et forestående renoveringsprojekt i afdeling 4, som omfatter alle boligselskabets ejendomme i Norddjurs kommune, og sagen behandles af økonomiudvalget i dag.

Mange af afdelingens boliger lider under følgerne af de anvendte byggematerialers dårlige kvalitet.

Blandt andet er bølgeeternitpladerne i meget dårlig stand. Det samme er gældende for tegltagene på flere adresser. Trækonstruktioners bærende og ikke-bærende dele samt flere af afdelingens vinduer og døre er under betydelig nedbrydning.

Renoveringsplanerne omfatter således udskiftning af flere tagkonstruktioner, udskiftning af vinduer og døre og diverse reparations- og opretningsarbejder.

GJERN

Elektronisk nøglesystem

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udbudt en pulje med tilskud til indretning af demensvenlige plejeboliger.

Silkeborg Kommune har fået tilskud til opsætning af ID-Lock - et elektronisk nøglesystem på Karolinelundcentret i Gjern samt til nyindretning af fællesrummet på Funder Plejecenter. Det fremgår af dagsordenen for mødet i sundheds- og ældreudvalget i dag.

Begge projekter forventes afsluttet inden udgangen af 2018.

REGION SJÆLLAND

VINDINGE

Dagligvarebutik

Økonomiudvalget i Roskilde Kommune beslutter på sit møde i dag, om der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, der giver mulighed for at indrette en ny dagligvarebutik på 1.200 kvm i Vindinge.

Den nuværende Kommuneplan 2016 giver mulighed for at indrette en dagligvarebutik på 1.000 kvm. Med ændringen af Planloven i 2017 er det blevet muligt at at øge arealet til 1.200 kvm, hvilket den nuværende købmand ønsker.

KALUNDBORG

Kontor- og produktionsbyggeri

Teknik- & Miljøudvalget i Kalundborg Kommune skal på sit møde i morgen beslutte, om der skal lokalplanlægges for en del af erhvervsområdet Stejlhøj øst, som Novo Nordisk ønsker det.

Novo Nordisk har anmodet om, at der udarbejdes et nyt plangrundlag for en del af området, så virksomheden får mulighed for at udvide nord for jernbanen med mulighed for at opføre kontor-, laboratorie- og produktionsfaciliteter.

REGION SYDDANMARK

GRINDSTED

Unge- og kulturcenter

Billund Byråd har besluttet at bevilge 5 mio. kr. til at etablere et unge- og kulturcenter i Grindsted, og Kultur og Fritid har sammen med personale fra Billund Ungdoms- og Kulturskole udarbejdet et idéoplæg, som skitserer tre scenarier til inspiration for det videre arbejde.

Unge- og Kulturudvalget skal drøfte idéoplæggene på sit møde i morgen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|