Hospitaler og regioner kan høste store fordele gennem FN’s verdensmål

FN’s 17 verdensmål bør i højere grad inddrages i sygehusenes drift og udvikling. Det kræver nytænkning, men potentialet er stort, skriver dagens debattør

Virksomheder og myndigheder ser i stigende grad fordelene ved FN’s 17 verdensmål, der er kaldt den mest ambitiøse plan for Jordens fremtid, og nu begynder også det danske sundhedsvæsen at røre på sig.

Mange hospitaler er stadig lidt famlende i forhold til at bruge målene. Men læser man regionernes og sygehusenes budgetter og planer for de kommende år, står der verdensmål flere steder. Det er klart kommet på dagsordenen.

Verdensmålene kaldes også Sustainable Development Goals, SDG, og består af 17 konkrete mål og 169 delmål. Ideen er, at alle lande skal agere og forbruge bæredygtigt. Målene er ikke bindende, men de bør alligevel veje tungt i sundhedssystemet fremover.

Kræver oplyst grundlag
Verdensmålene skal tages seriøst. Med budgetter på over 100 mia. kr. og over 100.000 ansatte udgør sundhedsvæsenet en væsentlig aktør, der kan gøre en stor forskel.

Ideen om at bruge verdensmålene som udgangspunkt for projekter, investeringer og løbende optimering i forhold til drift bobler altså i regionerne. Alligevel er det min fornemmelse, at for mange stadig tænker traditionelt i forhold til at bruge målene i drift og udvikling. Måske fordi de savner et oplyst grundlag.

Nogle tekniske mål og delmål er oplagte eksempelvis i forbindelse med nybyggerier, tilbygninger og renoveringer. De blødere mål kræver lidt nytænkning og en mere åben tilgang til drift og projekter.

I virkeligheden skal man begynde med at sætte sig ind i verdensmålene og danne sig et overblik over mulighederne på sit konkrete hospital.

Vi skal se på, hvad der kendetegner et hospital herunder, hvad kan vi finde på ud over el og køling i forhold til bæredygtighed? Eksempelvis dør 25.000 europæere årligt som følge af resistens over for bakterier. Kunne man have det in mente i forhold til de ingeniørmæssige løsninger, så det ikke kun handler om den lægefaglige side? Og hvad med kost, arbejdsmiljø, patientforløb og fejl? Vi skal skridtet videre.

Store gevinster
Et oplagt fokusområde er logistik. Det handler om at bestille de rette produkter, reducere spild og affald, øge genbrug, stille krav til producenterne og styre lagrene. Samtidig bør hospitalerne i stigende grad have fokus på arealoptimering, så man udnytter pladsen bedre eksempelvis gennem multirum. På flere hospitaler er mødelokaler forbeholdt enkelte afdelinger og står tomme i mange timer i løbet af en dagen.

Endelig handler verdensmålene i høj grad om menneskelige aspekter som sundhed og trivsel for de ansatte samt ikke mindst patienter og pårørende. Forebyggelse er et område, hvor viden findes på hospitalerne, og der vil være enorme samfundsgevinster at hente, hvis hospitalerne er med til at forebygge frem for kun at behandle.

Balancegang
Lars Dahl Pedersen er hospitalsdirektør i Hospitalsenhed Midt i Viborg. Han opfatter verdensmålene som en oplagt mulighed for hospitalerne til at blive mere bevidste om deres samfundsansvar, når det handler om bæredygtig udvikling.

Det drejer sig om at optimere energi- og ressourceforbrug samt mindre projekter som eventuel at udnytte varmeproduktion fra MR-skannere. Senest har hospitalsenheden øget andelen af økologiske fødevarer i kosten til over 40 pct. og set på brugen af telemedicin for at reducere miljøbelastningen fra transport i forbindelse med behandlinger.

Hospitalsenhed Midt er et godt eksempel på, at man bare skal kaste sig ind i kampen. Jeg foreslår, at direktionerne afsætter ressourcer til at sætte sig ind i verdensmålene og lave de første grundlæggende analyser af deres organisationer. Hvorfor bruger man mere elektricitet end andre hospitaler, hvorfor har man så meget madspild, hvorfor bidrager man ikke mere til forebyggelse?

Analyserne kan laves af hurtige, tværfaglige arbejdsgrupper, der ud fra de 17 mål kommer med bud på, hvor det enkelte hospital kan sætte ind i kampen for en mere bæredygtig verden og måske udarbejder en tjekliste, som hospitaler og regioner kan arbejde med i forbindelse med projekter.

Kunsten er, at omsætte tankerne til konkret projekter. Men der er ikke noget at tabe og ikke noget at være bange for. Det kan højest blive en gevinst.