Bredt politisk flertal bag nyt energiforlig
Af Liv Arnth Jørgensen
Alle Folketingets partier kunne i fredags gå på weekend efter en bred aftale om fremtidens energipolitik.
Aftalen, der skal gælde frem mod 2030 sikrer blandt andet tre nye store havvindmølleparker, ny pulje til landvind og solenergi, en målrettet energispareindsats og en styrkelse af energi- og klimaforskning.
Med aftalen er partierne også blevet enige om at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler inden 2030. Aftalen vil dermed gøre det muligt, at vedvarende energi i 2030 helt kan dække danskernes elforbrug, ligesom regeringens mål om samlet 50 pct. vedvarende energi i 2030 også nås.
Samtidig sikrer aftalen, at Danmark lever op til sine forpligtelser i forhold til FN’s verdensmål.
- Regeringens langsigtede klimamål er, at Danmark senest i 2050 skal være et lavemissionssamfund, hvor de drivhusgasser der udledes, skal opvejes af de drivhusgasser, der opsuges. Jeg er derfor glad og stolt over, at vi har kunnet samle alle Folketingets partier bag denne energiaftale, som understøtter Danmark som foregangsland inden for energi og klima. Det skaber tillid til udviklingen og konsistens i retningen, udtaler energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i forbindelse med præsentationen af aftalen.
Rød trak i grøn retning Regeringen havde i første omgang kun lagt op til at etablere en enkelt havvindmøllepark, men forligspartierne i rød blok fik skubbet til regeringen og der i stedet blive etableret tre havvindmølleparker på samlet set mindst 2400 megawatt frem mod 2030.
Det er forventningen, at parkerne vil være markant billigere end tidligere parker. Og det er en klar sejr til rød blok, mener Socialdemokratiets klima- og energiordfører Jens Joel.
- Vi har fået mange flere grønne ambitioner ind i aftalen - tre havvindmølleparker og mere grøn strøm. Men vi havde gerne set, at vi havde været mere ambitiøse omkring energieffektivisering, siger han.
Det grønne råderum
Regeringen kom med sit udspil i april, men har måttet give sig på en række områder.
Eksempelvis har Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet sagt nej til at finansiere aftalen via det økonomiske råderum. Der bliver dog trukket penge fra det, der kaldes "det grønne råderum", som stammer fra PSO-aftalen.
Med energiforliget får regeringen desuden politisk opbakning til at afsætte 4,2 mia. kroner til udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris - et tiltag, der blev lanceret i juni sidste år.
Energiordfører for Alternativet Christian Poll mener, at aftalen "lægger en god bund", som han formulerer det.
- Der er råd til, at vi kan lægge ekstra ambitioner oven i. Grøn blok er blevet stor efterhånden og der er politisk velvilje til at bygge mere på og lægge flere initiativer ind. Det kunne for eksempel være, at give mere skrue på varmepumper og vedtage flere havvindmølleparker, siger han.
Med aftalen får energi- og klimaforskningen får en saltvandsindsprøjtning med et mål på en mia. kroner i 2024.
Læs mere om energiforliget: Byggeriet vil spille en rolle i grøn omstilling
Det inderholder aftalenEnergiaftalen indeholder blandt andet følgende initiativer:
|
