23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Direktør stopper efter turnaround

Adm. direktør Jes G. Jensen har valgt at stoppe i Brøndum, efter det lykkedes at få vendt forrentningen

Adm. direktør Jes G. Jensen, der har været i koncernen siden 2015, har valgt at opsige sin stilling i Brøndum Holding A/S.

Det blev offentliggjort onsdag samtidig med, at koncernen præsenterede sit første overskud på bundlinjen i fire år.

Jes G. Jensen blev oprindeligt hentet ind til bestyrelsen, men blev i 2016 spurgt, om han ville sætte sig i direktørstolen. Og allerede dengang blev det afstemt, at der var tale om en midlertidig løsning.

- Det har været afstemt med ledelsen fra starten, at jeg fortsatte, indtil man kom ud med et godt resultat. Og den opgave, synes jeg, er blevet løst nu. Brøndum er kommet ud med et godkendt resultat og kan se positivt på fremtiden, siger han.

Leder efter ny direktør
Jes G. Jensen fortsætter i stillingen lidt endnu, indtil afløseren er fundet. Herefter ser han frem til at få mere luft i kalenderen.

- Jeg vil da ikke lægge skjul på, at det har været et par meget krævende år. Men hvad der konkret skal ske, når jeg stopper, ved jeg ikke endnu, siger han.

Det ventes, at en afløser vil være på plads senere på året.

- Vi har et rekrutteringsbureau til at hjælpe os med at finde den rigtige kandidat. Og indtil det sker, er vi da glade for, at Jes har lyst til at fortsætte, siger bestyrelsesformand Torben Bjerre-Madsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|