23948sdkhjf

Havnefront i farver

Københavns Nordhavn, der har gennemgået en forvandling fra industri til at være en helt ny bydel, er nu endnu mere farverig

At Københavns Nordhavn er en bydel under konstant forvandling, er noget, Jacoba Niepoort kan snakke med om. Senest har den unge kunstner lagt pensel til både vægmalerier og metrohegn i Nordhavn.

Værkerne omfatter blandt andet et tre meter højt og 130 meter langt vægmaleri, der ligner et storyboard, samt et undervandsbillede ved metrobyggepladsen ved Orientkaj lige over for Nordhavn Campus (også kendt som Copenhagen International School).

- Vægmalerierne er en del af tre værker, som jeg har givet den overordnede titel ‘Elevation none’, hvilket har en dobbelt betydning. Dels siger det noget om, at Danmark er et fladt land uden bjerge, og dels kan det lede tankerne hen på vandstanden, havet og miljøet, siger Jacoba Niepoort i en pressemeddelelse.

Afhængig af støtte
Jocoba Niepoort, som har gennemført en kort kunstuddannelse i USA, men ellers er autodidakt, har flere gange bidraget til gadeudsmykningsprojektet Byens Hegn, som har til formål at gøre Metroselskabets høje og lange hegn, som adskiller metrobyggepladserne fra byens gadeliv, til en kunstoplevelse for indbyggerne.

Flere har ydet deres kreative og finansielle bidrag til, at værkerne har kunnet realiseres. Det gælder ikke mindst street art-kunstneren Name One, ligesom Metroselskabet - udover at lægge hegn til kunstværkerne - også har doneret et honorar.

Ifølge Jacoba Niepoort var projektet dog ikke kommet langt uden de knap 150 liter maling, der nu sætter kulør på metrobyggepladsen. Bag materialesponsoratet står Beckers Maling, der flere gange har doneret maling til Byens Hegn. Adm. direktør Kenneth Johansen glæder sig derfor endnu en gang over at støtte en ung kunstner i hendes arbejde med at skabe visuelle oplevelser i hverdagen for byens borgere. Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094