To ting er ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) udslagsgivende for, at bygningsmaleruddannelsen også i 2019 adgangsbegrænses med en kvote.
- Uddannelsen til bygningsmaler er fortsat dimensioneret i 2019, fordi der er behov for at rette op på, at en stor del af eleverne må tage deres uddannelse i skolepraktik, og fordi mange elever er ledige efter endt uddannelse. Der er behov for en bedre balance, så flere elever får de lærerige erfaringer, som praktik i en virksomhed giver, skriver ministeren i et mailsvar til Licitationen - Byggeriets Dagblad.