23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter på Tåsinge, i Børkop, Herning, Aabybro, Thisted og Hanstholm

REGION SYDDANMARK 

TÅSINGE

Bassin
Svendborg Byråd skal på sit møde i dag tage stilling til, om tillæg 3 til spildevandsplan 2013-2024 - Bassin ved Lungrenden skal sendes i offentlig høring.

Tillægget har til formål at tilvejebringe det formelle grundlag for, at Svendborg Spildevand A/S kan erhverve et område ved Skovballevej i Landet til et udligningsbassin.

Området leder i dag overfladevand fra separatkloakerede områder samt overløbsvand fra fælleskloak uforsinket og urenset ud i Lungrenden. Det rørlagte private vandløb Lungrenden har ikke tilstrækkelig kapacitet til den vandmængde, som ledningen tilføres i nedbørsrige perioder.

BØRKOP

Renovering af genbrugspladser
Genbrugspladserne i Give og Børkop er slidte og skal renoveres og gøres mere tidssvarende og brugervenlige. I første omgang tager Vejle Kommune fat på Give Genbrugsplads.

Natur- og miljøudvalget godkendte for nylig projekt og økonomi for renovering og opgradering af pladsen, hvorefter udbudsprocessen sættes i gang.

Forvaltningen opstarter sideløbende arbejdet med Børkop Genbrugsplads, hvor projektering og økonomi forventes fremlagt for udvalget til efteråret.

REGION MIDTJYLLAND

HERNING

Terrorsikring
Der foreligger en plan for, hvordan Torvet og gågaderne i Herning kan terrorsikres med permanente og fleksible afspærringer, som kan være med til at skabe tryghed/sikkerhed og forhindre køreskader på belægninger og inventar. Forleden besluttede teknik- og miljøudvalget, at der skal arbejdes videre med planen.

Herning bymidte danner rammen for en lang række store nationale og internationale begivenheder, og kravene til sikkerhed og tryghed bliver kun større og større. Det er forholdsvis dyrt at skulle terrorsikre gågaden fra gang til gang, idet der ved større events bruges cirka 100.000 kr. til sikring ved den enkelte begivenhed, fremgår det af mødereferatet.

En løsning, der omfatter ni hæve/sænkepullerter og fem permanente afspærringer, vil kunne etableres for omkring 2,5 mio. kr., anslår forvaltningen.

REGION NORDJYLLAND

AABYBRO

Læringsmiljøer på udearealer
Jammerbugt Kommunalbestyrelse har frigivet 650.000 kr. til etablering af læringsmiljøer i udearealerne på Aabybro skole.

De 650.000 kr. anvendes til etablering af en atletikbane på Aaby Sdr. Gade.

THISTED

Udvikling af Amtoft Havn
Thisted Kommunalbestyrelse skal på sit møde i dag tage stilling til frigivelse af rådighedsbeløb til udvikling af Amtoft Havn, hvor kommunen ejer de udvendige moler.

Amtoft Havn har siden 2009 arbejdet målrettet med planer om at udvide havnen, således at der etableres flere bådpladser, fjordbad, velfærdsbygning samt betalingsanlæg til gæstesejlere.

Havnen har i dag cirka 90 bådpladser, og planen har hidtil været at øge dette antal med 50 plus cirka 15 gæstepladser.

Thisted Kommune har samlet afsat seks mio. kr. til udvidelse af lystbådehavnen i Amtoft.

I forbindelse med budget 2018 stillede Kommunalbestyrelsen betingelse om, at Thisted Kommune skal involveres i projektet, og at lystbådelauget skulle skaffe en større andel af egenfinansiering. Amtoft Lystbådelaug har imidlertid ikke kunnet opnå fondsstøtte som ventet, og det er ikke muligt at realisere det oprindeligt ansøgte projekt.

Teknik og Erhverv i Thisted Kommune har fået et rådgivende havneingeniørfirma til at udarbejde et alternativt forslag, hvor havnen udvides med cirka 45 bådpladser. Det alternative forslag kræver en ny indretning af havnebassinet. Fjordbad, velfærdsbygning samt betalingsanlæg er ikke indeholdt i det alternative forslag.

En tilstandsvurdering fra 2017 af det eksisterende havneanlæg viser, at der er et omfattende renoveringsbehov i den nuværende havn, som vil blive dækket med det alternative forslag.

Til det videre arbejde søger Teknik og Erhverv om frigivelse af anlægsbevilling på 1 mio. kr. til forundersøgelser, skitseprojekt, rådgivning, myndighedsbehandling med mere.

HANSTHOLM

Nedrivning
Ejendommen Helshagevej 53 i Hanstholm, som er i stærkt forfald og uegnet som bolig, foreslås nedrevet, og dette forslag tager Thisted Kommunalbestyrelse stilling til i dag.

Prisen på nedrivning af huset er vurderet til 250.000 kr.

Teknik og Erhverv i Thisted Kommune vurderer, at arealet efter nedrivningen har et stort potentiale for udvikling til nye formål. Der er på nuværende tidspunkt allerede blevet fremsendt et projektforslag fra lokale borgere om at benytte en eventuel fremtidig bygning som et internationalt studie og koncertsted for indspilning af musik samt afholdelse af koncerter.

Forvaltning anbefaler, at Thisted Kommune arbejder videre med projektudviklingen af et internationalt indspilnings- og koncertsted.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|