REGION HOVEDSTADEN
BALLERUP
Rådgivning
Center for Arbejdsmarked skal flytte til Ballerup Rådhus, og i den forbindelse skal Ballerup Kommunalbestyrelse på sit møde i dag tage stilling til frigivelse af 300.000 kr. til rådgivning, herunder kvalificering af budget.
Rokaden betyder, at rådhuset skal tilpasses Center for Arbejdsmarkeds behov, at Parkskolen skal omdannes til kontorpladser for de administrative funktioner fra rådhuset, og at Parkskolen fortsat skal rumme Ballerup Ungdomsskole og Ballerup Musik- og Kulturskole. De de nødvendige bygningsmæssige omdannelser skal nu prissættes, og til det vil Ballerup Kommune bruge en ekstern rådgiver.
FREDENSBORG
Renovering af almene boliger
Asminderød Boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal garanti/forhåndsgodkendelse af økonomi vedrørende renovering af Toftegårdsvænget afdeling A til Fredensborg Kommune.
Afdelingen er en rækkehusbebyggelse bestående af 49 boliger opført i 1947, og boligselskaber oplyser, at der er indenfor de senere år er konstateret, at en del af bygningsdelene i klimaskærmen er slidte og trænger til en renovering eller muligvis en udskiftning. Det drejer sig især om vinduer, døre og tage.
Fredensborg Byråd godkendte for nylig renoveringsplanen og den fremlagte finansieringsplan, ligesom byrådet sagde god for at stille den ansøgte kommunegaranti.
Renoveringen forventes påbegyndt i januar 2019 og afsluttet ved udgangen af 2019.
REGION SJÆLLAND
SLAGELSE
Modernisering af faglokaler
Slagelse Byråd skal på sit møde i dag træffe beslutning om frigivelse af 4,1 mio. kr. til tilpasning og modernisering af skolernes faglokaler.
Næste år har kommunen afsat 19 mio. kr. til bygningsarbejder på skolerne, og der forventer kommunen at skulle tage fat på mere komplekse ombygninger.
REGION MIDTJYLLAND
SAKSILD
Byudvikling
Odder Kommune har gennemført en 14 dage lang forudgående høring om et forslag til byudvikling i Saksild, og Odder Byråd skal på sit møde i dag beslutte, om den videre planproces med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan skal sættes i gang.
Bebyggelsesplanen, der var fremlagt i offentlighedsfasen, omfatter både boligtyper, der retter sig mod børnefamilier, og boligtyper, der henvender sig til ældre.
SILKEBORG
Modernisering af skoler
Silkeborg Byråd har sagt god for, at der anlægsbevilges 300.000 kr. til projektering af fremtidens læringsmiljøer på Funder - Kragelund Skoler, Vestre Skole og Dybkærskolen, 700.000 kr. til kapacitetstilpasning på Vestre Skole og 1 mio. kr. til renovering af Trivselscenter Ulvedal.
Nye byggeopgaver på vej
Læs i dag om kommende byggeprojekter i Ballerup, Fredensborg, Slagelse, Saksild og Silkeborg