23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kokkedal skal være globalt forbillede for vandhåndtering

I år vil et forskerhold pege på de dele af Danmarks største klimaprojekt i Kokkedal, der kan kopieres andre steder

For 10 år siden ville ingen have forestillet sig, at skybrud kunne få de følger, de har fået.

Men oversvømmelserne af blandt andet Lyngbyvejen i København i 2010 og 2011 satte noget i gang hos byplanlæggerne.

I nordsjællandske Kokkedal er Danmarks største samlede klimaprojekt til mere end 145 mio. kroner nok det, der har lært rådgivere, udførende og politikere mest om ikke bare skybruds-teknik, men også hvordan man skaber mødesteder for beboerne.

Sammen med Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og de almennyttige boligselskaber blev der investeret massivt i projektet, der nu er blevet kendt under navnet Klimatilpasning Kokkedal.

Og grundtanken går på at tænke på vand som en positiv ressource, i stedet for de problemer, de kendte skybrud har skabt.

2018 som evalueringsår
Nu nærmer næsten syv års arbejde sig sin afslutning.

Det forskningshold fra Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, der arbejder med vandteknik, offentliggjorte deres første rapport i 2017, og i løbet af i år vil de evaluere den forskel, det endelige projekt har gjort for Kokkedal.

Desuden vil de pege på hvilke dele af projektet, som har været så succesfuldt, at det kan kopieres andre steder.

Hvad kan andre lære?
Evalueringen af vandteknik har sat fokus på de tekniske og arkitektoniske innovative løsninger, der er blevet udviklet i forbindelse med Kokkedal-projektet. For eksempel: hvordan fungerer de nye løsninger, og hvad kan andre lære af dem?

Danvas direktør Carl-Emil Larsen sagde til Licitationen - Byggeriets Dagblad sidste år i forbindelse med, at Klimatilpasning Kokkedal vandt Danva og Realdanias klimapris:

- Hele området kan glæde sig over, at en akut klimamæssig udfordring er løst. Samtidig er der skabt unikke møde- og aktivitetssteder for beboerne, der kan medvirke til at binde byen bedre sammen. Projektet viser, hvordan klimatilpasning kan spille sammen med mennesker i byområder og giver konkret nytte og anvendelse. Projektet er blevet til tæt på borgerne, og vi håber, mange kommuner vil lade sig inspirere af de løsninger, der er valgt.

Ind i eksisterende by
Og rundt om på kloden kan mange lade sig inspirere. På verdensplan findes der nemlig ikke mange erfaringer med afkoblinger i eksisterende by, da de fleste klimatilpasningsprojekter er lavet i forbindelse med etablering af nye byområder.

I Kokkedal er der tale om hele 95 procent af regnvandet, som i fremtiden skal ledes uden om kloakkerne og i stedet håndteres på overfladen.

Forskerholdet Københavns Universitet er derfor interesseret i, hvordan det er lykkedes at integrere de nye løsninger i den eksisterende by, og hvordan løsningerne fungerer teknisk og socialt.

I Danmark er det nemlig forholdsvist nyt at håndtere regnvand på overfladen i byen, på veje og stier, i grønne parkrum og i naturområder.

"Der ligger derfor stor demonstrationsværdi og potentiale i at undersøge anlægs- og driftsforholdene i Klimatilpasning Kokkedal, både ud fra et organisatorisk, et teknisk og et designmæssigt perspektiv", skriver klimatilpasningkokkedal.dk.

Miljø, forurening og sundhed er essentielle spørgsmål at forholde sig til, når vandet løftes op på overfladen.

Regnafstrømning indeholder forurening fra veje og pladser, og det er derfor nødvendigt at undersøge vandkvaliteten i det afkoblede vand. Det vil forskerne evaluere i den kommende afsluttende rapport om projektet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.159|instance-web04